
Man forbinder Harry Potter med børnefilm af den bedre slags. Den nye Harry Potter film er blevet kaldt den mest onde af dem der er udsendt hidtil og ligeledes er det ofte til diskussion hvorvidt det er en børnefilm. Jeg kan forstå situationen og havde jeg selv børn fik de ikke lov til at se den. I hvert fald ikke hvis de var under 12 år. Den er faktisk hamrende ubehagelig til tider, også for en voksen. Til gengæld er det også klart den bedste i rækken. Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson spiller deres roller troværdigt og jeg vil mene vi får en hel del mere at se til de tre når deres Harry Potter tid er ovre. Instruktøren Mike Newell er ny i Harry Potter sammenhæng, men med bl.a. "Donnie Darko" og "Mona Lisa Smile" på bagen ved han nok hvad han gør og han skuffer bestemt heller ikke.
Triwizard Tournament (trekamp for troldmænd og troldkvinder) skal dette år afholdes på Hogwarts. Tre elever fra tre skoler skal konkurrere om at blive The Wiz”. Børn under 17 år kan dette år ikke deltage, hvilket i første omgang udelukker vores hovedperson. Alligevel bliver hans navn udnævnt som et sidste af Flammernes Pokal, trods dette skulle være umuligt. Dermed er der fire deltagende og Ministeriet tør ikke modsige en afgørelse fra Pokalen. De tre opgaver skal vise sig at være ret farlige og ikke lige at overvinde. Samtidig med turneringen så stiger de mørke kræfters styrke dermed også frygten for Lord Voldemorth. Harry har en tilbagevendende drøm om Voldemorth, der ikke har en menneskelig form i drømmen og en ubeskrivelig styrke.
Harry Potter and the Goblet of Fire var en stor oplevelse inden for en genre, jeg mener, er vokset med opgaven. Lige siden første film kom på banen har serien taget børnepublikummet alvorligt og som nogen der ikke gider se lalleglade figurer der bare er med for at være – ja lalleglade. Historierne hænger sammen og tak for det. Det gør dem nemlig mindst lige så seværdige for voksne.
Der er for irritationer ved den nyeste film. Når man har et budget der lyder på $140.000.000 så bør CGI’en være bedre. Det er nogle få ting, men det kan ses det ikke er virkeligt. Og det er irriterende. Det drejer sig for eksempel om et skib, der rejser sig fra havet dyb og en slanges bevægelser. Endnu et er Rupert Grint og Emma Watson’s roller. De har meget lidt med historien at gøre, hvilket er en skam. For Ron Weasley og Hermonie Granger hænger unægtelig sammen med Harry Potter. Så det er jeg meget ked at filmen drejer sig om Harry Potter alene.
Imponerende er det stadig at en børnefilm i den grad ligeledes er blevet voksenunderholdning som tiden går.
