Nu ved jeg ikke hvilken del/argument du refererer til, når du citerer hele indlægget, men hvis du læser den sidste del af mit afsnit taler jeg jo også for en ren sport og fairplay. Min argumentation går bare på, at det er utopisk at forvente en ren sport, hvis der ikke er tilstrækkelig kontrol med de enkelte udøvere. Der har helt sikkert været rene ryttere i de perioder, hvor dopingproblemerne har været på sit højeste, men hvor langt fremme i klassementet de har været kan jeg godt komme i tvivl om, men det kan nok hverken du eller jeg svare på. For mig at se falder de største ryttere på stribe og det er efterhånden mit indtryk, at det i høj grad har været konkurrencevilkårene i cykelsporten i lang tid.Er det et argument for ikke at søge den rene sportsudøvelse? For så er det VIRKELIGT tyndt.
Derfor synes jeg også stadig man kan være stolt over Bjarnes præstation, selvom det klart er dybt amoralsk at bruge præstationsfremmende midler.
Hvis du vil følge fair/foul-play-argumentet til dørs kan du jo ligeså godt opgive at se fodbold og det meste andet sport. 9 ud af 10 spillere vil da altid forsøge at påvirke dommerens kendelser til egen fordel, om det så er den korrekte kendelse eller ej.
Men misforstå mig ikke, jeg foretrækker da også klart en ren og fair sport. Jeg tror ikke vi er uenige på det punkt. Det er bare nødvendigt at have en skrap kontrol med det. Hvis du lader det være op til den enkelte cykelrytters/fodboldspillers/sportudøvers moral eller mangel på samme vil der altid være et problem for mange vil gå langt for at vinde.
Faktisk meget sjovt
