Novellen er så igen baseret på en virkelig hændelse men er ikke helt korrekt gengivet.
At betragte Gladiator som en tegnefilm ville jeg nu ikke gøre.
Kan helt klart godt li' filem 300 og den er virkelig flot lavet... Noget jeg dog synes er lidt ærgerligt er de "overnaturlige" dyr (elefanter) og nogen af de "væsener" fra den persiske hær.
Synes at hvis man skal blande Gladiator ind så havde den væsentlig mere dybte en 300
Men alt i alt er det en kanon film som ihvertfald skal ses på det store lærred når den kommer til DK
Her er hvad der virkelig skete 480 før jkf.
I Slaget ved Thermopylæ i år 480 f.Kr. kæmpede en alliance af græske bystater mod den invaderende, persiske hær ved Thermopylæ-passet. Selv om de var i undertal, formåede grækerne at standse fjenden i et af de mest berømte slag i historien. En lille styrke på 300 spartanske elitesoldater, anført af kong Leonidas, formåede at spærre den eneste vej, som den enorme persiske hær kunne passere. Perserne led uhyre store tab, før det lykkedes dem at omgå spærringen, og selv det skete kun, fordi en græker ved navn Ephialtes forrådte de kæmpende grækere og afslørede en bjergvej, der gik bag om grækernes forsvarslinjer. Kong Leonidas blev tilbage i passet med de førnævnte 300 spartanske elitesoldater og omkring 1300 thespiatiske frivllige for at forsinke den persiske hær, hvilket medførte, at den resterende del af hæren kunne falde tilbage og forsvare sig mod den persiske afdeling, der havde taget bjergvejen.
De store tab foruroligede den persiske konge, Xerxes, og da hans flåde senere blev besejret ved Salamis, forlod han Grækenland. Han efterlod kun en lille del af sine styrker, som senere blev besejret ved slaget ved Platææ.
De 300 spartaneres kamp bliver ofte brugt som en eksempel på, hvordan fordelene ved træning, udstyr, og en gennemtænkt brug af terrænet kan øge en hærs potentiale, og ikke mindst som et symbol på standhaftighed imod overvældende dårlige odds. Spartanernes heroiske indsats har desuden givet stof til eftertanke hos mange mennesker gennem tiden.
Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Thermopyl%C3%A6
Og lige lidt off-topic i forbindelse med filmen:
Iran ønsker omkamp ved Thermopylae
Myndighederne og pressen i Iran går nu til angreb på filmen "300", der er blevet forårets store biografsucces i USA.
Filmen handler om slaget ved Thermopylae i Grækenland i år 480 f.Kr., hvor 300 soldater fra Sparta holdt stand mod 100.000 soldater fra Perserriget, der lå i det nuværende Iran.
"Hollywood erklærer iranerne krig", hedder det på forsiden af den iranske avis Ayandeh-No. Avisen beskylder filmen for at bilde verden ind, at iranernes forfædre var nogle blodtørstige barbarer.
"Den forsøger at fortælle folk, at Iran, der nu er med i ondskabens akse, længe har været en kilde til ondskab, og at moderne iraneres forfædre var de grimme, morderiske, dumme vildmænd man ser i filmen," skriver avisen.
Samtidig med avisens kritik har en af Irans præsident Mahmoud Ahmadinejads kulturelle rådgivere betegnet filmen som psykologisk krigsførelse fra USA mod Iran.
"Amerikanske kulturembedsmænd mente, at de kunne få mental tilfredsstillelse ved at udplyndre Irans historiske fortid og fornærme denne civilisation," siger talsmanden Javad Shamaghdari til nyhedsbureauet Fars.
Slaget ved Thermopylae endte i øvrigt med sejr til perserne - men først efter at de 300 spartanske soldater havde holdt overmagten stangen så længe, at deres allierede kunne undslippe.
Ingen af de 300 overlevede
Kilde. Tv2 :
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6377366.html
