Plys - det nye kuld skrev:Zivago skrev:
Tja. Jeg har endnu ikke set en USB pladespiller der er pengene værd. Iøvrigt: Dem der virkelig går op i vinyl derhjemme, betaler ofte langt mere end 5000 kr for deres pladespiller.
Men det er nok rigtigt at salget er faldet. Desværre er der færre og færre dj´s der bruger dem. Når vinylfræser dør på diskotekerne, er der også bestemte mix former der dør. Men sådan er der jo så mange ting.
Zivago
Kan det nu passe - Du kender da

som laver nogle rigtig fine grammofoner, til en rimelig pris.
Minder lidt om REGA Planar fra HiFi Klubben, og findes altså også i en USB udgave.
Bare klik på Pro·Ject logo´et, hvis I vil se mere
Den forhandles i DK af Tekni-Fi HiFi Import på Frederiksberg, og koster 2.995,-
Debut III Phono USB
Pladespiller for de magelige musikelskere.
Med indbygget grammofon forstærker som gør det muligt at tilslutte direkte til et midi-system, PC eller ligende som ikke har grammofon indgang.
Hastighedsomskifter for valg mellem 33 / 45 hastighed.
Option for afspilning af lakplader med 78 omd.
Leveres i sort eller sølvgrå.
Med Ortofon OM5e pick-up.
2995,00 dkr
Jo - jeg kender skam godt Project Debut pladespillere. Hos Hifi nørderne bliver de betragtet som entry level (Også derfor serien hedder debut). Noget der fungerer - men som ikke er noget specielt. RIAA delen i disse pladespiller er ok, men heller ikke noget videre specielt. Men det er da ok pladespillere til prisen. OM5e pickupen bliver betegnet som decideret low level i Hifi / high end verdenen. Men den er jo heller ikke ret dyr. Det er en meget billig pickup. Den kan fåes for kun 269 kr.
Hifi nørderne bruger gerne fra 20000 kr og opad på en pladespiller -
uden arm som de køber ekstra, og bruger gerne adskillige tusinde kroner på pickuper. Dertil kommer en highed riaa forstærker som i highend gerne starter fra omkring 3000 kr.
Hvis en Hifi nørd, skal købe en "billig" pladespiller kunne det sammensættes på denne måde:
En Rega Planar 9 til ca 27000 kr. En rega arm RB-700 til ca 4500 kr. En Grado reference master pickup til ca 5500 kr. Dertil kommer diverse high end kabler, RIAA, dæmpefødder osv.
Og nej - det er ikke unormalt, at hifi nørderne
starter i denne prisklasse, hvis de har eller kan låne pengene.
De bruger gerne mange hundrer tusinder på et anlæg. Der findes faktisk pladespillere som koster op imod 300000 kr. Og de bliver skam solgt i DK. F.eks. hos High end sound. Dertil kan man købe arme til paldespillerne, som koster opimod 40000 kr, og pickuper som koster opimod 23000 kr
At vi "normale" mennesker så synes at det er godt tosset, at give så meget - det er så en anden sag.
Men vinyl / HIFI / HIGH End nørder har meget større krav.
Project Debut pladespillerne er ok til prisen, og opfylder de flestes behov. Men USB udgaverne og den indbyggede RIAA kunne være en del bedre. Hvis du kigger på specificationerne på den indbyggede RIAA, vil du se at den f.eks. kun har et signal / støj forhold på 65db. Det er ikke særligt godt, og svarer faktisk til de RIAA forstærker man havde i 70érne og starten af 80érne. Man kan faktisk forbedre lyden en hel del fra disse pladespillere, ved at bruge en ekstern RIAA af god kvalitet. Det er ikke unormalt at en god RIAA i dag, har et signal støjforhold på over 80 db, og denne meget store forskel kan du meget tydelig høre.
Skal pladespilleren sættes til PC, så brug en kvalitets RIAA på line indgangen på lydkortet istedet for USB. Skal det være bedre, så skal du bruge en RIAA med indbygget dac osv, og tilslutte den på en optisk indgang på lydkortet.
Det er da nemt, bare at bruge USB. Men det lydmæssige resultat er ikke specielt godt - men altså ok til prisen (og ikke hifi nørder)-
Om hifi verdenen kunne jeg skrive mange ting - f.eks. fortælle om de placebo opfattelser som mange hifi nørder udsætter sig selv for, og som producenterne lever særdeles højt på, da jeg jo i flere år har arbejdet inden for hifi verden. Men så ryger vi da helt off topic.
Zivago