Kode: Vælg alt
En britisk skoleelev fik et surprise-party på sin 16-års fødselsdag, som han med garanti aldrig glemmer.
Hans mor ønskede, at give ham en overraskelse i fødselsdagsgave. Hun ville lave en sjov practical joke og ringede til et 'special event' bookingbureau, der skulle arrangere, at drengen i al godmodighed fik sig en forskrækkelse midt i sin dramatime på skolen i Nottinghamshire.
Hun ringede også til knøsens dramalærer og forberedte hende på, at 'der ville ske noget specielt'. Hun gav endda læreren et kamera, som hun skulle bruge til at filme drengens reaktion, skriver dailymail.co.uk.
Om kameraet kom i brug, melder historien desværre ikke noget om, men sikkert er det, at drengen blev overrasket.
Ind ad døren kom en ung, smuk kvinde i meget kort tøj. Hun gik straks hen til drengen og sagde, at han havde været 'meget uartig'.
Hun hev et hundehalsbånd og en snor frem af tasken. Dem forlangte hun, at drengen skulle tage på. Herefter tvang hun drengen rundt i klasselokalet på alle fire, mens han fik 16 rap i numsen. Ét for hvert år han havde levet.
Da dén ydmygelse var overstået, tændte hun for et minianlæg, og til tonerne af Britney Spears strippede hun for drengen - og for øjnene af hans klassekammerater - indtil hun kun var iført trusser og en diminutiv bh.
Hun fremdrog en flaske fugtighedscreme, lagde en god klat på hver af sine balder og forlangte, at den 'uartige dreng' skulle smøre hendes bagdel ind.
I dette øjeblik greb den målløse lærer ind, med ordene:
- Så er det nok! Det slutter her.
Ifølge anonyme klassekammerater til drengen flygtede han ud ad lokalet i skam, mens stripperen stille og roligt tog sit tøj og gik.
Skolen kontaktede siden hen drengens mor. Hun indrømmede, at hun havde arrangeret en overraskelse for drengen, som havde til hensigt at 'gøre ham flov'.
- Men jeg havde forestillet mig noget i retning af en mand i et gorillakostume, så bestemt ikke en stripper, skal moderen have forklaret skolen.
Skolen har besluttet ikke at lave repressalier mod hverken drengen, hans mor eller stripperen.
- Der har været ballade nok om den her sag, som en talsmand siger til dailymail.co.uk.
Uddannelsesudvalget i Nottingham County har besluttet sig for at undersøge sagen. At han dog flygter i skam forstår jeg ikke... Jeg havde tænkt "Hell YEah!