Review: Harry Potter og Fønix ordenen

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Review: Harry Potter og Fønix ordenen

Indlæg af 3dotz »

Jeg er ikke nogen Qzl så I slipper for diverse sørøversange og lignende, men jeg vil alligevel forsøge at komme med et review af den nye Harry Potter 5.

Den blev selvfølgelig set i Imperial, hvor filmen blev vist digitalt, men jeg gjorde nok en naturlig fejl før jeg gik i biografen. Jeg læste selvfølgelig anmeldelser af filmen på nettet og i diverse aviser. Bare sådan for at vide, hvor jeg skulle sætte forventninger.

En ting som mange anmeldere har beklaget sig over er, at filmens der med sine 2 timer og 14 minutter er den suværent korteste af de fem film, specielt set i forhold til bogens mange hundrede sider er alt for kort, da der er flere elementer fra bogen, der mangler.

Men jeg har jo aldrig læst bogen, men jeg synes alligevel godt, at jeg kunne mærke instruktøren David Yates havde taget sig flere friheder. Set i forhold til de fire tidligere film virkede det som om, at der manglede noget og det mere handlede om CGI effekter end egentlig handling.

Selve historien bygger meget på en ping pong effekt mellem Harry Potter og Voldemort. Person galleriet er gjort både bredere og smallere. Harrys normale skærmydsler med Malfoy er der ikke mange af og skuespillerne er blevet MEGET ældre at se på. Ældre end de burde i forhold til den almindelige kontinuitet.

Skulle man finde et tema i denne film, så er det kærlighed og venskab besejrer ondskab. Ron og Hermione spiller ikke længere den dominerende rolle som Harrys makkere, mens Ginny Weasley er vendt tilbage i en dog ikke dominerende rolle. Bortset fra Harry så fokuserer man meget på Nigel Longbottom, hvis forældre blev tortureret til døde for 14 år siden i den 'krig', som Harrys forældre også døde i, den nye Luna Lovegood (en tossegod pige med hjertet det rette sted, som virker meget naiv) samt Rons to større brødre der bruger filmen på mere sjove indslag.

Handlingen er for rodet til at beskrive her, men man fatter hurtig antipati for den nye lærer, der kommer fra Ministeriet for Magi. En lille arrogant kvinde, som er en ren karikatur på en person vi bare skal hade. Nærmest overspillende overskygger hun det ellers brogede persongalleri, hvor Dumbledore laver en Yoda i slutningen af filmen (læs går til magisk kamp mod Voldemort). Sirius Black er heller ikke død i denne film, selv om der ellers var lagt op til dette i HP og fangen fra Azkaban. Severus Snape er mere ydmyg i denne film, og vi får i et tilbageblik at se, at Harry Potters far måske slet ikke var så god, som vi ellers altid har troet).

Filmen er underholdende, meget dyster, meget mørk og jeg savner lidt lys 'i' filmen. Mange fans har klaget over filmen var blevet forkortet, og dette kunne blive den første Harry Potter Extended edition film, der bliver udgivet for der virker til at mangle noget. Daniel Radcliffe, der igen spiller Harry har ellers udtalt, at forkortelsen af filmen ikke betød så meget for den overordnede handling, men og jeg har ikke læst bogen vil ikke give ham ret.

Man mærker hvordan problemerne med Hermione også giver sig udtryk i filmen. Der er slet ikke den kemi imellem de tre skuespillere, som der var i de tidligere film og det er synd. Der var ellers lagt op til lidt romance mellem Ron og Hermione i 4'eren, men det bygger man ikke videre på. Harrys første kys med Cho foregår under en mistelten, og da Harry skal fortælle om hvordan det var siger han meget underholdende 'VÅDT'. Men ellers er der ikke meget med Cho andet end et element jeg af hensyn til filmen ikke vil røbe.

Jeg ved ikke om jeg er skuffet. Min umiddelbare følelse er, at filmen kun skal have :2af5, men den ender nok med :3af5 når filmen har fået lov at synke ind.

Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om den.
Senest rettet af 3dotz 17 jul 2007, 11:11, rettet i alt 1 gang.
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Indlæg af QrazyLeg »

Lækkert du straks du tager fat i det jeg forudtager bliver et kæmpe problem for filmen: Rookie-instruktøren Yates - og det tyder jo ikke godt set i det lys at han skal instruere den næste film i rækken også.

Mike Newell der instruerede den foregående historie var også ny i Harry Potter sammenhænge, men der stod i det mindste et ordentligt CV bag. Donnie Brasco og Mona Lisa Smile, bare for at tage et par eksempler.

Men jeg ser frem til at komme ind og se den. Jeg havde håbet på de havde bebeholdt den meget dystre stemning fra Goblet of Fire, og især da bogen lægger op til det - i hvert fald den engelske udgave, men det ser det ikke ud til.

Ganske fremragende review iøvrigt :)
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
nastyinc
Indlæg: 425
Tilmeldt: 14 okt 2006, 12:51

Indlæg af nastyinc »

Har os hørt, at nu hvor de ik ved hvordan historien ender, så den femte film blev lidt en flyde film, den tog ikk noget "parti" :)
Kærlighed ? Ja hva' tror du selv kælling !
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Filmen er nu den mest dystre af de fem, der er lavet endnu. Det virker bare ikke efter hensigten på mig. Kig på de forskellge aldersgrænser for filmen, og du vil kunne se, at der er uenighed om hvor voldsom filmen er.

Tak for kommentaren

...
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Nu kommer den engelske udgave af bogen snart, så det bliver spændende at se om Harry Potter bliver aflivet eller ej.

Det tror jeg dog han gør ud fra en oplysning man får i 5'eren.

...
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
Brugeravatar
aroxdk
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 01 jan 2005, 18:00
Geografisk sted: Over the rainbow, somewhere

Indlæg af aroxdk »

3dotz skrev:Nu kommer den engelske udgave af bogen snart, så det bliver spændende at se om Harry Potter bliver aflivet eller ej....
Om ikke andet så er hun sikker på, at der ikke vil blive tigget om at hun skal skrive flere HP bøger....

Glæder mig til at se filmen, selv om jeg tror det bliver ned ad bakke på den ufede måde med de sidste 3. Nu har jeg i hvert fald ikke sat mine forventninger for højt ;)
Drud
Indlæg: 1453
Tilmeldt: 22 apr 2002, 10:35
Geografisk sted: #chart.dk

Indlæg af Drud »

aroxdk skrev:Om ikke andet så er hun sikker på, at der ikke vil blive tigget om at hun skal skrive flere HP bøger....
Folk tigger allerede på det... og hun har udtalt at det måske kan komme på tale efter en årrække uden nogen nye. Det lyd mest som ca. 10 år inden en evt. 8 ville komme på bog.
Brugeravatar
Lanz3
Indlæg: 317
Tilmeldt: 09 jun 2005, 12:29
Geografisk sted: Here, where else?

Indlæg af Lanz3 »

Nu vil jeg ikke gå i dybden omkring det, men jeg mener faktisk at det er en af de bedste Harry Potter film i serien. Var selv meget nervøs over den nye instruktør, samt de ekstrem dårlige anmeldelser, men skal jeg danne mit eget indtryk, syntes jeg faktisk filmen fungerede rigtig godt!


:4af5
Life is not measured by the number of breaths we take, but by the moments that take our breath away.
dwr
Moderator
Indlæg: 2795
Tilmeldt: 22 apr 2002, 02:44

Indlæg af dwr »

Som nogle måske ved, så er J.K. Rowling jo ingen fantastisk plot-forfatter.
Derfor, når handling/plot halter lidt, så er det listruende at fjerne det miljø hun beskriver, som i store træk er alt, hvad bøgerne handler om.
Historien om voldemort er mere for afveksling/fastholdelse/fornyelse mellem bøgerne og for at holde en rød tråd.

I den nye film synes jeg der er klippet ekstremt meget og mange vigtige ting er neglicieret (f.eks. harry potter's interne kamp med sig selv om hvorvidt han er styret af voldemort grundet den manglende hospitalsscene, som jeg faktisk havde glædet mig lidt til)

Personligt synes jeg filmen er en fiasko sammenlignet med de tidligere film. Bogen er iøvrigt den bedste af dem so far.


1½ stjerne ud af 5.
Vær lidt flinkere over for folk generelt og du får det bedre selv.
Brugeravatar
VioLogic
Indlæg: 369
Tilmeldt: 19 sep 2003, 12:31
Geografisk sted: Esbjerg

Indlæg af VioLogic »

Har ikke læst nogen af bøgerne endnu, men efter at have set filmen synes jeg den var okay. Vil give ret i at nogle af de andre er bedre lavet, men vil gi den :3af5 for go fredagsunderholdning og ikke meget mere.
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne...
Brugeravatar
Sunshine
Herskerinde
Indlæg: 3885
Tilmeldt: 15 aug 2005, 19:54
Geografisk sted: nitusind
Kontakt:

Indlæg af Sunshine »

er det anbefalet at læse bogen inden man ser filmen, eller omvendt?
Billede
Brugeravatar
9
Warnings: 8423
Indlæg: 1029
Tilmeldt: 06 okt 2005, 22:03

Indlæg af 9 »

Bare de snart afliver ham...
Dj Referee
Indlæg: 173
Tilmeldt: 24 apr 2002, 08:05
Geografisk sted: Dobbelt A
Kontakt:

....

Indlæg af Dj Referee »

Jeg vil som ikke skrive det vilde...

Men bare lige sige at min vurdering er ud fra at jeg ikke har læst bøgerne.
(Og har da også fået af vide af flere, at det nok ville være bedst at se filmene først, da man ellers nemt kan blive skuffet over manglende detaljer fra bøgerne)

Min vurdering af filmen er:

:4af5
-=:)----------------------- Everybody Be Cool -----------------------:)=-
-=:)-------------------------- You Be Cool --------------------------:)=-
Brugeravatar
Sunshine
Herskerinde
Indlæg: 3885
Tilmeldt: 15 aug 2005, 19:54
Geografisk sted: nitusind
Kontakt:

Re: ....

Indlæg af Sunshine »

Dj Referee skrev:har da også fået af vide af flere, at det nok ville være bedst at se filmene først, da man ellers nemt kan blive skuffet over manglende detaljer fra bøgerne
Det er også hvad jeg har tænkt på. Jeg har læst bøgerne og set filmene til og med nr. 4 (the goblet of fire), hvor jeg læste bøgerne først og så filmene bagefter, jeg tror jeg vil gøre det omvendt næste gang.
Billede
3dotz
Members of the Newlyweds
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 22 apr 2002, 05:28

Indlæg af 3dotz »

Jeg underbygger lige mit review med følgende fra Nyhedsavisen
En fabelagtig flot Harry Potter skuffer
12. juli 2007 16:48 Kultur| Anmeldelse • Så er den her endelig. Filmen, som verdens Harry Potter fans har ventet med spænding. Filmatiseringen af det femte afsnit af de syv bøger om verdens yndlings troldmandslærling. "Harry Potter og Fønixordenen" rammer fredag biograferne verden over.
• Harry Potter slår Ringenes Herre

Af: Jesper Helmer (Journalist)

I samarbejde med Sara Schlüter

I ”Harry Potter og Fønixordenen” vender Harry Potter tilbage på sit femte år på skolen Hogwarts, blot for at opdage, at hele troldmandsverdenen har vendt sig mod ham og tror, at han var skyld i vennen Cedric Diggerys død året før – et drab som den onde Voldemort stod bag.


Men ingen vil tro på Harry, og da slet ikke på, at den onde troldmand er tilbage. Og mens Dødsgardisterne – Voldemorts støtter – træder frem fra deres skjul, forsvinder Dumbledore, der af Ministeriet for Magi er blevet sat under supervision.

Dolores Nidkjær fra ministeriet overtager hvervet som rector på Hogwarts. Hun vil ikke have, at eleverne lærer at beskytte sig mod mørkets kræfter, og derfor starter Harry på opfordring fra Ron og Hermione ”Dumbledores hær”, hvor Harry underviser flere af vennerne i at kæmpe mod mørkets kræfter. Noget de får hårdt brug for….

En tidsrøver
Bogen er lidt af en tidsrøver, det er den længste i serien, og filmen vil så gerne, men mangler den tid og fordybelse, som der er plads til i en bog. I slutningen med den store konfrontation sidder man nærmest tilbage med en følelse af, at instruktøren David Yates var løbet tør for tid og pludselig skulle slutte. For filmen kunne sagtens have varet en time mere. Mens de tidligere film har fået en til at sidde ude på kanten af stolen i ren spænding, så minder konfrontationen med Voldemort om en slem gang venstrehåndsarbejde, der slet ikke får pulsen op.

I “Harry Potter og Fønixordenen” går Harry også fra at være en lille dreng til at teenagerlivet med alt hvad dertil hører. Teenageforelskelse og det første kys. Men den side af Harry, virker det som om at instruktøren glemmer i hasten for at få projektet rundet af.

Sommerfugle i maven
Til gengæld er filmen lige så fantastisk flot, som er kendetegnet for Harry Potter-filmene. Især da Harry sammen med medlemmer af Phønix-ordenen flyver henover Themsen på deres koste. Det er lige før turen giver sommerfugle i maven, når kameraet følger de hurtigt flyvende troldmænd.

Den Oscarnominerede skuespillerinde Imelda Staunton stjæler billedet i en stor del af filmen i rollen som Dolores Nidkjær. Hun er helt fænomenalt castet. Hendes kontor er et orgie af lyserød, hvor alle vægge er beklædt med katteudsmykkede porcelænsplatter, og der bare er så fint så fint. Rummet for udsigten til et møde med Voldemort til at virke helt behageligt.

Undertegnedes favorit er dog Evanna Lynch i rollen som den halvskøre Luna Lovegood. Pigen, som ingen rigtig tør være venner med. Men imellem hende og Harry opstår der et sært fællesskab, fordi de begge har oplevet døden tæt på. Luna Lovegood er så kær og sært livsbekræftende, især da hun opdager, at nogen har stjålet alle hendes ting og til det blot konstaterer med et smil ”Det er jo bare for sjov”. En så positiv livsindstilling kan man kun komme ud af biografen og have lært noget af.

To universer
”Harry Potter og Fønixordenen” er en absolut seværdig film. Og for undertegnede, der er ægte Harry Potter-fans, så kan de komme af sted med meget, bare han kommer op på det store lærred.

Til gengæld skal folkene bag begynde at give Harry tid, så der bliver plads til alle facetter af troldmandslærlingens liv. Det, der gør fortællingerne helt unikke er nemlig, at J.K Rowling formår at beskrive to paralleluniverser samlet i et. Der er Harrys udvikling som teenager og hans udvikling som troldmand. Og enten må og skal manuskriptforfatterne til at satse på det ene univers - eller give filmene mere tid.

For denne gang bliver det altså en underligt overfladisk oplevelse, der på grund af skuespilpræstationerne og de flotte billeder kunne have trukket topkarakter, men ender på middel.

Filmen "Harry Potter og Fønixordenen" har premiere i Danmark fredag.
Vincent de Moor - Flowtation. Total yndlingsnummer.
FrZ
Chart Attack VIP
Indlæg: 5644
Tilmeldt: 12 maj 2002, 05:18
Geografisk sted: 2200
Kontakt:

Indlæg af FrZ »

3dotz skrev:Nu kommer den engelske udgave af bogen snart, så det bliver spændende at se om Harry Potter bliver aflivet eller ej.

Det tror jeg dog han gør ud fra en oplysning man får i 5'eren.

...
Om han dør eller ej er da helt ligegyldigt. Efter at have set Pirates, så giver jeg ikke meget for folk der dør i film. De bliver jo bare ved med at komme tilbage i en uendelighed. Ville ikke været meget anderledes i en Potter verden :]
- I hate it when people compare FrZ with God. I mean, he's great and all, but he's no FrZ.
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Indlæg af QrazyLeg »

Nu er der jo så også forskel på et socialrealistisk drama og eventyrverdener...
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
Brugeravatar
aroxdk
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 01 jan 2005, 18:00
Geografisk sted: Over the rainbow, somewhere

Indlæg af aroxdk »

3dotz skrev:Nu kommer den engelske udgave af bogen snart, så det bliver spændende at se om Harry Potter bliver aflivet eller ej.

Det tror jeg dog han gør ud fra en oplysning man får i 5'eren.

...
Tror det ikke, men jeg har dog kun skimmet lidt ;)

http://www.speedyshare.com/872524561.html
Brugeravatar
DJ LAU
Indlæg: 818
Tilmeldt: 23 apr 2002, 16:30

Indlæg af DJ LAU »

aroxdk
Der står dette lige inden kapitel 6, skal det betyde at det ikke er den endelige udgave og derfor ikke den udgave der er blevet uppet for nyligt.
This chapter was written before JKR clarified how a Secret Keeper worked, so I left it as is. I do need others able to get into Grimmald Place.
------edit------

Har kigget lidt på det, og kapitel 1 hedder ikke det samme som kapitel 1 i den nyligt leechet udgave, tror derfor dette er den fanfiction som mange forveksler med den originale.
Brugeravatar
aroxdk
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 01 jan 2005, 18:00
Geografisk sted: Over the rainbow, somewhere

Indlæg af aroxdk »

Det var også bare for sjov. Jeg hørte lige i nyhederne, at den var lækket, og efter lidt kig så det meget troværdigt ud, så jeg lagde den ukritisk her. Vi får se..

Jeg har de andre HP bøger, og køber også denneher rimelig snart :)
Besvar