Side 1 af 1

Købelov vedr defekt produkt

: 16 jun 2007, 18:05
af Smejs
Hey alle i kloge hoveder.

Min søster har hos et firma købt en laptop, som havde en fejl, som først blev beskrevet som en fejl fra hendes side omkring software, som de mente hun selv skulle betale (1 uge efter hun købte den).

Derefter fandt de ud af at hele den produktlinje de solgte havde et bundkort der var fejl på, så de har fjernet den fra deres sortiment.

Jeg var i butikken Lørdag 19. Maj og "påråbe" mig min ret i forbindelse med reperationstiden skulle stå i henhold til købeloven. (som vist er på omkring tre uger?)

Min søster har stadig ikke fået sin bærbare tilbage, men jeg sørgede for at vi fik et papir underskrevet med dato for indlevering til reperation.

Hun blev ringet op igår at de havde en ny model til hende der kostede lidt mere, men hun ville få den til samme pris. Den har dog et meget ringere grafikkort og det har andre produker i samme prisklasse også, så her kommer spørgsmålet som jeg håber i kan hjælpe med:

Kan hun, når hun ikke finder et produkt i samme prisklasse tilfredstillende få pengene igen?

Håber i kan hjælpe til :)
mvh Smejs

: 16 jun 2007, 18:25
af Deejay_Wonder
hvis computeren er købt via nettet, så har købeloven ikke nogen funktion, men derimod skal der henvises til fjernsalgsloven. Er computeren købt f.eks. i fona, så gælder aftaleloven, forbrugeraftaleloven og købeloven. Fortrydelsesretten forefindes, af de nævnte love, kun i forbrugeraftaleloven og fjernsalgsloven. Som standard har tilbudsmodtageren altid 14 dages returret (ganske få undtagelser 30 dage). Din søster kan sagtens påberåbe sig retten til at tilbagelevere varen hvis den findes defekt eller hvis hun ikke på nogen måde ønsker at acceptere tilbudet den erhvervsdrivende kommer med.

Hvis du kommer med lidt flere informationer, så er det lidt nemmere for os at vurdere. Meget gerne datoer og hvor den er købt (uden for fast forretningssted eller i f.eks. fona)
Du må også meget gerne præcisere om computeren er en finansiel tjenesteydelse - i dette tilfælde vil det betyde at hun har bestilt en "skrædersyet" computer. Hvis dette er tilfældet er der specielle områder af love der skal belyses. Har du/I underskrevet standardkontrakter eller hvordan er aftalen indgået?

: 16 jun 2007, 18:36
af Smejs
En Acer computer købt hos et firma der hedder aztech eller lignende. Den var defekt fra den dag hun fik den, hvilket de jo har erkendt idet de har fjernet hele produktlinjen efterfølgende.

Købt i en murstensbutik og indleveret til rep een uge efter købet, hvor den har stået siden.

Kiggede på købeloven og den sagde at man selv kunne bestemme om man ville have nyt produkt eller pengene igen "Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny."

Så det må vel også være gældende her?!

Tilbuddet fra sælgerens side omkring et nyt produkt er en maskine med et x1300 grafikkort hvor det der var i var et geforce 7600 go, som jeg har kigget på benchmarkstests var vetydeligt dårligere (3x cirka).

Det eneste der opfylder samme krav som Geforce, som x1600, inden for deres produktlinje er maskiner der formodentligt koster flere tusinder mere.

: 16 jun 2007, 18:46
af Deejay_Wonder
læs venligst min post igennem igen og besvar alle spørgsmålene.!

: 16 jun 2007, 19:16
af Smejs
hmm synes nu jeg læste din post rimelig grundigt og besvarede de spørgsmål du havde skrevet op. men tak for de hurtige svar.

: 16 jun 2007, 19:21
af Deejay_Wonder
købt over nettet? De forskellige datoer og kontrakter

: 16 jun 2007, 22:54
af Smejs
Murstensbutik, købt 5-10. maj indleveret 13-14. maj. ingen kontrakt. Fået tilbud om ny 14. Juni. (som ikke er lige så god som den forrige)

Acer standard laptop, hvor hun har købt ekstra RAM.

Men jeg er 99,9% sikker allerede på at hun har krav på pengene, når de ikke har noget at tilbyde hende med samme ydelse til samme pris.

: 16 jun 2007, 23:05
af Cokeline
Mig bekendt så skal de enten retunere pengene eller gi' jer en pc magen til eller bedre.. Dog uden merpris!

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/

Her er der en wizard hvor du kan skrive dem et brev http://klag.klagetjek.dk/letterwizard/

Kontakt dem de har styr på det...
Tre måneder efter en forbruger havde købt et bundkort, holdt computeren op med at virke. Bundkortet blev sendt til sælger for nærmere undersøgelse. Sælger testede bundkortet men fandt ingen fejl, hvorefter han krævede, at forbrugeren betalte 300 kr. for undersøgelsen.

Forbrugeren klagede herefter til Forbrugerklagenævnet.
Bundkortet blev undersøgt af nævnets sagkyndige, der fastslog, at kortet var defekt. Den sagkyndige kunne ikke sige, hvad der var årsagen til fejlen. Efter købeloven formodes en fejl, der opdages inden 6 måneder, at have været til stede ved leveringen. Da sælger ikke havde sandsynliggjort, at fejlen ikke havde været til stede på leveringstidspunktet, pålagde Forbrugerklagenævnet sælger at tilbagebetale købesummen samt undersøgelsesgebyret.

: 17 jun 2007, 12:28
af Bacher
Deejay_Wonder's 1. post er noget ævl, købeloven gælder for alle køb.

Grundlæggende findes der 4 muligheder ved mangler:

1) afhjælpning af mangelen,

2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),

3) et passende afslag i købesummen eller

4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
--------------

1. Er så vidt jeg kan se ikke mulig.
2. Da modellen er trukket tilbage fra markedet, er det heller ikke muligt.
3. Er ikke relevant, da pc'en vel er helt værdiløs med den fejl den har.
4. Da manglen jo er klart væsentlig, er butikken forpligtiget til at hæve købet. Meddel skriftligt til butikken at I ønsker dette. Henvis til Købeloven § 78. I skal som udgangspunkt have HELE købesummen retur.

mvh.

Jens Bacher

: 17 jun 2007, 12:36
af Deejay_Wonder
æææh Bacher der tager du fejl. Hvis jeg f.eks. køber en ikkefinansiel tjenesteydelse over nettet - så gælder købeloven ikke, men ehandelsloven af 2001 som lex specialis.

: 17 jun 2007, 12:47
af Bacher
Jaja, købeloven gælder naturligvis ikke ved bestilling af tjenesteydelser, samt ved køb af fast ejendom. Men ved forbrugerkøb af løsøre, som er det der spørges til her, gælder Købeloven nu altså i høj grad også for varer købt ved fjernsalg.

: 17 jun 2007, 12:50
af Deejay_Wonder
hvis man køber en computer over nettet, så vil det jo typisk være ehandelsloven der gælder - men hvad jeg kan forstå, så er den købt i en forretning - fast forretningssted (murerforretning). Derfor er jeg enig i at købeloven og forbrugerloven er gældende i dette tilfælde. Men er det ikke også at skyde sig selv i foden og købe en computer i en murstensbutik?

: 17 jun 2007, 12:52
af Bacher
Har du tømmermænd? En murstensbutik er synonym for en "rigtig" butik, i modsætning til en netbutik. :lol:

Forbrugerloven kender jeg ikke, kan du uddybe?

: 17 jun 2007, 13:07
af Deejay_Wonder
Bacher skrev:Har du tømmermænd? En murstensbutik er synonym for en "rigtig" butik, i modsætning til en netbutik. :lol:

Forbrugerloven kender jeg ikke, kan du uddybe?
jeg går da heller ikke ned i et byggemarkede for at købe dybfrosne kyllinger. Jeg synes bare det lød meget mærkeligt at han umiddelbart havde købt en computer sådan et sted.

Forbrugerloven, som jeg fik skrevet, skulle have været forbrugeraftaleloven og kan læses på nettet - det handler om love mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

Jeg synes du skal kræve pengene tilbage og ophæve alle former for aftaler I har indgået - i øvrigt er det en meget dum idé at indgå aftaler uden at have det på skrift. Desuden kan jeg slet ikke forstå at du vil købe en computer uden at skrive under på en kontrakt.!

: 17 jun 2007, 13:10
af Cokeline
Deejay_Wonder skrev:Desuden kan jeg slet ikke forstå at du vil købe en computer uden at skrive under på en kontrakt.!
Kontrakt?

Hvis du køber den kontant så får du en kvittering og det er mere end rigeligt...

Hvad skulle den kontrakt omhandle? Aldrig hørt om at man laver en kontrakt ved køb af computere, tv, etc.

: 17 jun 2007, 13:18
af Deejay_Wonder
da jeg f.eks. købte min bærbar, der underskrev jeg en standardkontrakt hvori der var påført ansvarsområder hvis varen skulle være defekt eller hvis jeg på andenvis var utilfreds med produktet. På den måde opstår der slet ikke misforståelser og tvister. I kontrakten jeg modtog stod der klart at forbrugeren ikke kunne indsende sin computer hvis defekten skyldes pixelfejl (hvor der yderligere var præciseret regler herom) og der stod også hvornår jeg og indenfor hvilket tidsrum jeg kunne benytte mig af fortrydelsesretten. Jeg ville aldrig nogensinde købe noget til 10.000 uden at underskrive en form for kontrakt.

: 17 jun 2007, 13:41
af Cokeline
Ja okay, det er jo nu hvor meget man stoler på forhandleren... Har ikke indtil videre haft behov for det men kan da godt se det smarte i det.

Hmm pixelfejl er de ellers ikke meget for at bytte... Lorte ISO

: 17 jun 2007, 13:58
af Deejay_Wonder
ja og jeg fik selvfølgelig en laptop med en enkelt pixelfejl - kunne jo ikke brokke mig over det for der stod jo i kontrakten at jeg ikke kunne tilbagelevere produktet hvis der var pixelfejl. Men jeg overlever nok - den driller mig bare så fandens meget :P

: 17 jun 2007, 18:54
af Smejs
Underskrive en kontrakt på at jeg ikke kunne levere en maskine tilbage med pixelfejl? hvorfor i alverden skulle man gøre det?

Murstensbutik er et udtryk for en butik der er lavet af sten istedet for internetkoder.

Bacher: Tak for udskæringen i pap :)

og tak for så mange svar så hurtigt!

: 17 jun 2007, 19:10
af Deejay_Wonder
Smejs skrev:Underskrive en kontrakt på at jeg ikke kunne levere en maskine tilbage med pixelfejl? hvorfor i alverden skulle man gøre det?

Murstensbutik er et udtryk for en butik der er lavet af sten istedet for internetkoder.

Bacher: Tak for udskæringen i pap :)

og tak for så mange svar så hurtigt!
jeg tror ikke du læser tingene ordentligt.! Ellers så læser du dem meget overfladisk