Det er butleren, der er morderen og lad os alle hævne os over for hinanden…
Man sætter sig i sædet og kigger op på det 120m² store lærred. Forfilmene kører over skærmen mens undertegnede er begejstret over flere af de kommende film her iblandt ’Pirates of the Caribbean 3 (At World’s End)’ og ’Fantastic 4 II(Rise of the Silver Surfer)’. Hvis man blander de to forfilms skurke og ”bad guys”, så har man cirka det der skulle vise sig at være kvadratroden af indholdet af onde kræfter i aftenens hovedforestilling, Spider-Man 3. DjMail, DjGoofy (gammel bruger på boardet) og undertegnede sad således med hver vores megamultiamaxigigasize Coca Cola spand og et års lager hos Toms i hænderne. Selvfølgelig bare som dessert for aftenens hovedmenu bestående af bøffer, der stadig sagde ”muh” da man satte gaflen i dem og nok engang et glas cola. Bortset fra den salatbar vi, undtagen DjMail, som en anden flok Paris Hilton-tøser bestilte til maden, så var der dømt drengerøvsaften. Otte bøvs og syv smøger senere begyndte Spider-Man 3.
Danny Elfmans geniale soundtrack (der vist nok er komposeret af en anden denne gang, men samme melodi) til turen rundt i edderkoppenetsintroen sætter spændingen til filmen og ”catcher” publikum op med historien de forlod i 2004. Man forventer en fortsættelse på historierne der er bygget op gennem de to foregående film og det skal jeg Herre Jemini love for at man får. Faktisk også nogen man ikke anede var der. Og så er spindelvævet sort denne gang. Uhh spookey - hvis det ikke havde været for de trailere, der har ligget på nettet det sidste års tid, men lad det ligge da det sætter en god suspence for filmen.
Peter and MJ. Sitting in a tree. K-I-S-S-I-N-G tralalala… Ok, ikke helt. Det er et spindelvæv i stedet for et træ, men alt er i hvert fald fryd, og hvor er de søde der i parken denne sene aften, hvor de kigger på stjerneskud. Ud af den blå luft, eller retter stjerneklare nat, mens vores to personer er i gang med at snave - ja det er en drengerøvsfilm så det hedder ikke ’kysse’ – så dumper der en meteor/kryptonit/lava-agtig genstand ned, men en fart der får selv den bedst tunede scooter til at være en lovlig knallert. Men ingen af dem bemærker dette, ej heller den sorte snotklat (herefter betegnet som slim), der slasker sig hen af jorden for at hoppe op på Peter Parkers superheltekøretøj, den lovlige og ret forfaldne knallert (!). Seriøst Parker, du kunne sgu da godt have valgt noget mere ophidsende at komme fra A til B på. Det er jo ikke den potensforlænger du så tydeligt har brug for når du nu bruger eyeliner... Faktum er at slimet er noget organisk og kræver en ”vært” for at overleve. Og ja du gættede sgu rigtigt: Den vælger vores alle sammen Spider-Man.
Mens Spider-Man endnu ikke er blevet overtaget af slimet skal han lige i en duel mod Goblin Jr., også kendt som Harry. Heftig kamp, hvor kameramanden har epilepsi. En ting er at være god til at lave hurtige kamerabevægelser i sit lille specialeffectsstudie, noget andet er at gøre det uden at publikum skal bruge et avanceret gps-system for at følge med i hvad der foregår og hvor det foregår. Spider-Man ender med at slå Goblin Jr. knock-out og sende ham på sygehuset med hukommelsestab. Spider-Man gør stadig gode gerninger og da en kran får en kortslutning i kredsløbet, redder han en tøs fra at falde 65 etager ned og så skal han jo hyldes. Han er som vi kender ham, en god medborger, der får folk til at føle sig trygge.
Peter Parker derimod har lidt problemer med privatlivet. Han lytter ikke til Mary Jane, der bliver fyret fra hendes job på Broadway, da hendes stemme ikke er kraftig nok til at nå ud over scenekanten, han trues på jobbet DKBN-fotografen Eddie Brock, der selv mener han tager bedre billeder end Parker, det naive fjols. Alle ved jo Parker bruger et digital spejlrefleks kamera med selvudløser. Så tsk tsk, og sidst. Sidst men ikke mindst finder han ud af at den person man oprindelig troede skød og dræbte Onkel Ben, ikke var den rigtige person. Der imod en løssluppen fange - Flint Marko, der via noget molekyleændring ved en fejltagelse bliver til Sandman.
Peter beslutter sig derfor at finde Flint Marko og hævne sin onkels død. De hævngerrige tanker tiltrækker slimet, der ”indtager” Peter Parkers krop, hvilket har samme effekt som anabole steorider. Han bliver stærkere, men også en anelse, tøv en kende, mere ond. Det forpurrer forholdet til MJ og der går lidt trekantdrama i den. I mellemtiden får Harry hukommelsen igen, og vil derfor nok engang hævne sig på personen, der dræbte faderen. Og det skrøbelige forhold der nu er mellem Spidey og Mary Jane udnytter han. Peter Parker og sin nye personlighed formår også at pisse Eddie Brock godt og grundigt af, faktisk så meget han vil dræbe Peter – der slutteligt ender i kampen mellem Venom og Spider-Man.
Forvirret? Det er jeg, for der er så mange historier i denne film at jeg ikke har nævnt ret meget mere end at introducere dem. Og filmen halter også flere stede, dog uden at være katastrofal eller desideret dårlig. Problemet er i og for sig ikke de mange historier, men mere måden de bliver fortalt på og den omvej man skal omkring for at få den. Det lykkedes for manuskripforfatterne at skrive en person ud i næsten en 45 minutter af handlingen for derefter at give personen en ret central rolle. Kameraet som er en blanding mellem virkeligt flot arbejde og så en person med epilepsi-anfald er frustrerende. De prøver at filme i førsteperson (man ser gennem personens øjne), men ingen har så flakkende et blik. Og endeligt virker det som om forfatterne har prøvet at skabe en masse løse ender, der i bund og grund ikke er værd at fortælle videre på. Jeg ved godt at gennem tiden har Spider-Man i tegneserierne også været ond og er blevet udsat for rigtig mange underlige fænomener, men i en film, der kun har to historier at bygge videre på eller skabe noget nyt ud fra, så er der nogen i der har sovet i timen da Keep It Simple Stupid, blev gennemgået på klassen.
Der er også masser af gode ting ved filmen. De onde personer passer fortrinligt ind i universet og lader virkeligt friheden ved adventure/superhelte-genren få frit spil, uden at man tænker ”Ej nu bliver det sgu for overnaturligt. Købte man persongalleriet fra den første film, så kan man heller ikke brokke sig her men blot klappe i sine fedtede hænder. De seks til syv store actionscener passer stadig til hovedfortællingen og er med til at styrke den. Et par kunne måske have været foruden og så alligevel ikke, da de alle bygger så kraftigt op til filmens slutning og generelle handling. Og da det en actionfilm man forventer så vil det være nederdrægtig sur røv at fylde hullerne med Richard Gere scener fra ’Chigago’, hvor vi ordner problemer med sang og dans.
Filmen er ikke så god som de foregående, og det lykkedes da også lige at placere et amerikansk flag i bedste patriotiske ”ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country”-stil, hvilket fik kvalmen til at stige en smule. Selvom nogen ville mene at jeg blot kunne have undladt at æde den sidst Twix, så var den scene samt et ”jeg tilgiver dig”-øjeblik ved at sende mit mad retur, som en anden chickflick-sødsuppe-film. De slipper dog fra det på grundlag af heftig action, cool gadgets (når der ses bort fra Spideyknallerten, der ikke udkonkurrerer Batmobilen) og en nogenlunde lækker Kirsten Dunst, så drengerøvsaftenen blev reddet. Hell yeah!
Smut selv omkring IMDb eller filmens egen side for mere info... Og fedt så i biffen med Jer.
