[FILM-REVIEW] V for Vendetta

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

Besvar
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

[FILM-REVIEW] V for Vendetta

Indlæg af QrazyLeg »

Vanvid, Vildskab, Vantro, Visdom, Voluntarisme, Vitalrum, Vilje, Venoler er alle ord der bruges til at beskrive et menneske og endda i flere tilfælde dets handling. Vendetta er ligeledes et dansk ord, der som de fleste ved, betyder ”blodhævn”. Så selv i et internationalt perspektiv der fra titlens side lagt op til en fortælling om noget drabeligt.

På det amerikanske grafiske novelle område findes der to førende udgiverer. Mens Marvel beskriver universer om superhelte i meget tætsiddende dragter, lidt mere tilfældighedernes persongalleri, hvor personen bag historien ikke spiller den væsentligste rolle, så er DC en helt anden genre. Det er personen bag der retfærdiggør personen der gemmer sig bag den ofte meget dramatisk udformede dragt/forklædning (Med undtagelse af Superman, men hans dragt er nok mest for aerodynamikkens skyld :p). Med andre ord: Det er Spiderman og Fantastic 4 vs. Batman og The Punisher. David Lloyds og Alan Moores grafiske novelle, ”V for Vendetta” er så sandelig ikke nogen undtagelse. Screenplay overførslen er udført at Wachowski-brødrerne. Måske bedre kendt som folkene bag The Matrix trilogien.


Remember, remember the 5. of November
Gunpowder, Treason and Plot.
I see no reason why Gunpowder Treason
Should ever be forgot.


Med dette lille ordspil starter "V for Vendetta".

En amerikansk atomkrig har medført den vestlige verden i kaos. USA er ikke længere eksisterende og i England er volden og terrorismen blevet et meget alvorligt problem. Den siddende regering har derfor følt det pålagt med et udgangsforbud for at beskytte borgerne. Der findes en altoverskyggende tv-station, der tilmed er statskontrolleret. Denne tv-station bruges som i ethvert andet regime-samfund til at ”oplyse” borgerne og har en væsentlig rolle i regeringens kontrol af borgerne. Dette har en stor betydning på filmens udvikling. Jeg vil godt tage ansvaret for at lave sammenligningen med det tidligere østbloksystem. Hvis sendefladen afbrydes med en der forklarer om betydningen af en dato, mere præcist 5. november 1605, hvor Guy Fawkes forsøgte at sprænge regeringsbygningen i luften og døde i strafudmålingen deraf. At det bliver fortalt borgerne om der engang fandtes en mand, der var villig til at dø for at folk skulle huske betydningen af det at gøre en forskel og bryde op med statsmagten, hvis den lod borgere stå uden ansvar og frihed. Endnu en debat der er interessant i dag med hensyn til frihedskamp og ytringsfrihed især i lille Danmark faktisk. Og er det ikke nok så spiller Koranen også en rolle i filmen. Alt dette er et skrækscenarium for en regering, vis formidlingskanal bliver brugt til at stille spørgsmål ved rigtigheden af det der foregår.

Evey er en tv-journalist på netop den tv-station. Vi møder hende en aften, hvor hun er på vej ud af døren. Klokken slår 22 og dermed må hun ikke færdes ude på grund af udgangsforbudet. Hun bliver mødt af to ret så suspekte mænd, der viser sig at arbejde for regeringen. De er ”Fingermens”. Deres opgave er at sørge for at folk der bryder udgangsforbudet bliver straffet. De tilnærmer sig Evey på en ret ubehagelig manér, og her møder vi så ”V” for første gang. Han har tungen i orden. Hans entre er fænomenal både hvad angår karakterens udseende og hvorledes han taler på. Meget kryptisk og undertegnede ville faktisk ønske der var langsom gengivelse på underteksterne. Det var svært at få sammenhængen med og det var garanteret med vilje. Det passer ganske glimrende ind i måden d. 5. november 1605 bliver præsenteret på. ”V” redder Evey fra regeringens Fingermens, og inviterer hende med til en koncert, som han vil spille for hende. En ret anderledes koncert. Koncerten foregår ud af de højtalere der fortæller folk i London om udgangsforbudets indtræffelse hver aften. Klassisk musik toner ud i den mørke nat og så sker det. Evey ser fra toppen af et af byens tage et bombeattentats iscenesættelse på Londons retsbygning, Old Bailey.

Ordet terrorisme strømmer ud gennem alle husstandes tv. Lige indtil dagen efter. V besætter tv-stationen og forklarer at det kun er begyndelsen. Præcis et år efter vil han udføre Guy Fawkes forsøg på at bombe parlamentsbygningen. Altså d. 5. november. Evey bliver en central brik i historien der udspiller sig mellem V, regeringen og politiet. Storkansleren styrer politi og militær. Grundlaget for V’s handlinger skal ses i lyset af hvornår historien er fra. Den er 20 år gammel. På det tidspunkt var Den Kolde Krig inde i sin mest afgørende fase. Og inspireret af hvad tidligere tider har budt på når det kommer til krigsførelse og fastholdelse af statsmagter tager historien afgørende fat i noget, der stadig er et diskuteret emne. Især i dag i vores lille land, der har navnet Danmark. Demokrati, ytringsfrihed og at man skal være villig til at gå til de yderste konsekvenser for at bevare demokratiet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg er vild med filmen. Natalie Portman imponerer mig hver gang og det lidt mere irrelevante så er hun stadig en fryd for øjet som kronraget. I disse dage kan man stort set ikke undgå product-placement i en film. Det er helt fair, men så mange JVC LCD-tv findes der altså ikke i hele Storbritannien. En ærgerlig ting når det er gjort så tydeligt, for så bliver det meget irriterende. Heldigvis er det nok noget nær det eneste der er en torn i øjet. Efter min mening fortjener filmen at blive set mange gange. Ikke kun på grund af godt skuespil og gode effekter. Dens finurlige og lidt skæve dialogform fra især V’s side er imponerende og noget man vil blive ved med at finde nye detaljer i hver gang man ser filmen. Glæder mig til DVD’en især hvis den indeholder et kommentarspor, for der er så mange ting at tage fat på. Ligeledes er møderne mellem Storkansleren og efterretningstjenesten, især på det dialogmæssige ret udfordrerne. Herligt! Storkanslerens handlinger og hele opsætningen af møderne imellem dem får mig iøvrigt til at have Peter Zellers rolle i Dr. Strangelove i bagtankerne, bare i en mere up-to-date udgave selvfølgelig. Hvis det er intensionen at parallen er lavet bevidst fra Wachowski brødrenes side, så er det ikke mindre end genialt. Netop fordi Kubrick brugte den film til at beskrive amerikanernes frygt for hele teknokratiseringens indtog i samfundet.

Der er masser af tematikker i filmen. I flæng uden at overdrive kan nævnes:

Religion, Frihed, Demokrati, Nazisme, Terrorisme vs revolution/frihedskæmper, Teknokrati og Symbolers magt.


:4af5

Fremragende film, og fristet til at give den alle fem logoer, men den product-placement er en torn i øjet på mig.

IMDB for trailers, plot den sædvanlige info

V for Vendetta's hjemmeside
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
mickon
Indlæg: 442
Tilmeldt: 14 apr 2005, 05:50

Indlæg af mickon »

rigtig nice review...

ser frem til at komme i biffen om 1 uge.. kys :-P
i'm the juggernaut, BITCH!
LeG0lAsDK
Opera anmelder
Indlæg: 852
Tilmeldt: 22 apr 2002, 08:38

Indlæg af LeG0lAsDK »

Ikke så meget mere at tilføje i forhold til Qleg review, men ingen tvivl om at wachowski brødrene er nogle af de innovative i den moderne film industri, synes filmen er ekstrem relevant også i forhold til det der skete i england her i sommers og den generelle, forurolige tendens vi har oplevet efter 11/9. En meget fin kommentar til nutidens forhold ved at anvende science fiction elementer. (her kunne jeg så begynde en lang samfundsanalyse, men spare jer for den nu) ;)

Fr. Portman har aldrig været min kop te, men hun spiller godt.

:4af5
Figther
Indlæg: 193
Tilmeldt: 01 maj 2002, 00:12

Indlæg af Figther »

Så den i biffen i søndags....

lagde osse mærke til især JVC, der blev vist gentagne gange, men ellers ikke..

Jeg vil så give den 5 af 5.
Holder bare hundrede
Brugeravatar
UnitedPublic
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 27 apr 2002, 21:47
Geografisk sted: Cirkusbygningen i KBH!!

Indlæg af UnitedPublic »

Nøøj, fed film :D

Elsker alle de små stikpiller som vores hverdag får i løbet af historien! Jeg savner måske lidt mere afrunding af historien, men den kan fantasien klare i en nødsituation.
Billede
_/\_/\_/\_ If it´s too loud, you´re too old! _/\_/\_/\_
Brugeravatar
QrazyLeg
Site Admin
Indlæg: 7156
Tilmeldt: 22 apr 2002, 17:40

Indlæg af QrazyLeg »

For dem der vil have lidt ekstra (og det er vi jo nogen der går efter), så har JSDVD denne:

Billede

Best Buy har denne: De sender ikke til .dk men mon ikke den dukker op på eBay inden længe...
Billede

På R3 er der udgivet en steelbook. Satme lækker. Og så støtter man faktisk også noget dansk da Steelbook (firmaet) er dansk.

Endeligt kan der på eBay nok engang købes denne maske (sidste auktion med den endte på $940.00)

Billede
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
Besvar