En af de ting alle foregående forsøg har fejlet grumt i var castingen. Linda Hamilton og Jeff Bridgess var da King Kong blev lavet allerede veletablerede navne i den populære filmverden og det kan måske ses som en af grundene til at det gik galt. Pga. at de var/er veletableret, så sidder man ufrivilligt og sammenligner dem med hhv. Fay Wray og Bruce Cabot. Så får man aldrig en storfilm af en remake. Det skal være originalt som en i helvede, hvis man skal overgå eller bare leve op til originalen. Derfor er Peter Jackson det perfekte valg. Naomi Watts har, bortset fra amerikaniseringen af The Ring I og II (hvilket somregel ikke trækker op i ens karriere at være en del af det Hollywoodske "horror" [kunne næsten ikke få mig selv til at skrive det] miljø), så har hun vist sine kundskaber i The Assassination of Richard Nixon, 21 grams og I Heart Huckabees. Alle lidt skæve film, der ikke er præget af mainstream Hollywood. I rollen som filminstruktøren ses Jack Black, som heller ikke normalt sættes i forbindelse med de roller som kræver seriøsitet. Adrien Brody er vel nok den mest anderkendte på listen med The Jacket, The Village og The Pianist... Til gengæld alle ekstremt godt udførte roller. Men det gør intet. For filmen drejer sig jo ikke om flødetenor-manuskript-skribenten "Jack Driscoll" men derimod om Ann Darrow og hendes forhold til den store abe.
Jeg vil ikke lave den store gennemgang af filmen, da jeg formoder at alle har set den originale. Hvis de ikke har, så er eneste undskyldning kun at have en fødselsdato efter 1994... Så er man måske lige lovlig ung, og dog. Til gengæld vil jeg rose den til skyerne for at bibeholde historien i 1930'ernes USA, efter et børskrak og et land på falittens rand, hvilket er en central del af budskabet i historien. Samtidig gør det den meget mere se-værdig og tro mod originalen. Jeg vil rose Peter Jackson for nok engang vælge skuespillere, der passer til filmen frem for at tage de mest populære i tiden.
Endnu mere vil jeg mene at Peter Jackson er verdens mest tålmodige mand. Lord of the Rings var godt nok hans første "kæmpe film", men King Kong har altid været hans første prioritet at få lov til at lave. Siden han så filmen som otte-årig har han været fascineret af den. Efter at have skræmt publikum med hans horror-komedie "The Frighteners", med Michael J. Fox i hovedrollen (og evigt genudsendt på TV3ls), så besluttede han sig for at vente med den til efter Lord of the Rings. Simpelthen fordi at tiden mellem hans "Blockbuster fiasko" og skabelsen af hans ynglingsfilm var for kort, så kritikerne måske mere ville fokusere på hans foregående film end på King Kong.
Historien er fantastisk, filmen er fantastisk og lyden havde nok været i en klasse for sig, hvis Biocity i Aalborg kunne finde volume-knappen og havde valgt en bedre lyd-løsning til deres sale.... Grrrr! En film skal heldigvis ikke bedømmes på andres fejltagelser og stupiditeter... Derfor får den topkarakter.
Iøvrigt kan jeg varmt anbefale Jer at købe Peter Jacksons Diaries omkring King Kong... Jeg har collectors limited edition, men den kan anskaffes fra ca 70 kr. på udenlandske sider. (og med anskaffes mener jeg købe
De obligatoriske links er:
http://www.imdb.com/title/tt0360717/
http://www.kingkongmovie.com/
>> Edit <<
Glemte helt at sige at undervejs i filmen kommer der referencer til den første. F.eks. er den skuespiller, ved navnet Fay, som Carl Denham skulle bruge til sin film optaget pga hun optager en film med Cooper. Genialt ordspil! For de lidt sløve hentydes der til Fay Wray, som var hende der spillede Ann Darrow i den første film, mens Merian Caldwell Cooper var instruktøren af filmen...