Review: Drømmen

Chart Attacks udgave af Rene ord for pengene. Hvad er hot, hvad er not, hvad skal man ikke bruge penge på og hvad skal man end ikke bruge båndbredde på. Dette forum er ikke kun begrænset til musik, men også film, spil, restauranter, diskoteker. Kort sagt alt, hvad man kan spare penge på eller anbefale.

Redaktør: 3dotz

Besvar
Brugeravatar
Sunshine
Herskerinde
Indlæg: 3885
Tilmeldt: 15 aug 2005, 19:54
Geografisk sted: nitusind
Kontakt:

Review: Drømmen

Indlæg af Sunshine »

Drømmen er en film som handler om - som titlen afslører - håb og drømme.

Filmen udspiller sig i sommeren 1969 i en lille skole, hvor karakteren Frits starter i 6. klasse. Hans klassekammerat Troels ser fra dag 1 sig ond på Frits, og ham og to venner planlægger at skubbe Frits ind i pigernes omklædningsrum en af de første dage, sådan at han får ballade og kommer op til den gamle rektor Lindum Svendsen, som netop fejrer sit 25 års jubilæum som skoleinspektør. Han er kendt for at bruge korporlig afstraffelse, selvom dette på det tidspunkt var blevet gjort ulovligt. Han straffer ham ved næsten at rykke øret af ham, og Frits' forældre beslutter sig for at tage sagen op, på trods af advarsler fra alle sider.
Imidlertid er der kommet en ny lærer til skolen, Freddy Svale, som Frits hurtigt får et godt forhold til. Svale repræsenterer alt det revolutionære og nytænkende, hvorfor børnene er meget fascinerede af ham. Svale vil gøre næsten alt for at hjælpe Frits og hans familie med kampen imod Lindum Svendsen, men hvor meget kan han gøre uden fare for selv at blive fyret?
Samtidig kæmper familien med faderens psyke, som udgør et stort problem i deres hverdag.

Instruktøren er Niels Arden Oplev, som mange nok vil kende. Filmen er baseret på virkelige hændelser, som det også fremgår af filmens slutlinie, og den bygger på Oplevs egne oplevelser i sin barndomsskole. Freddy Svales karakter bygger på Ole Lund Kirkegaard, som Oplev selv havde i skolen.

Udover den barske stemning, som filmen giver af livet i skolen dengang de fleste af vores forældre var børn, er skuespillet fremragende, især af den lille Frits og af Lindum Svendsen. Man sidder mange gange og griner højlydt fordi der også er puttet en stor humoristisk sans ind i karaktererne, især hos Frits' farfar.

Jeg giver denne film
:4af5

Helt klart værd at se.
Billede
Silian^
Indlæg: 713
Tilmeldt: 02 jun 2003, 15:56

Indlæg af Silian^ »

Tror også jeg vil ind og se den.
Min nabo's fætter spiller en rimelig central rolle i filmen, så det bliver sjovt at se ham på film.
TheJackal
Chart Attack VIP
Indlæg: 2769
Tilmeldt: 22 apr 2002, 09:46
Geografisk sted: FestJylland
Kontakt:

Indlæg af TheJackal »

Har også 2 fribilletter til biffen liggende... tror også de bliver brugt på "Drømmen" :)

Har hørt den skulle være kanon god... den fik også 5 stjerner af Henrik Palle i "Go' Morgen Danmark" i fredags.. :)
| Somewhere deep inside me, I found, the child I used to be |
LunaPark
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 14 nov 2002, 21:42
Kontakt:

Indlæg af LunaPark »

Den er pisse god synes jeg.

Drengen spiller helt kanon, desværre er der så nogle andre børn som bestemt ikke blivr de kommende skuespillere.

Men det jo nok svært med sådan nogle unger :D
/Lunapark

Det man hører er man selv...... Vi var stive da vi skrev det !
Besvar