IMDb
Trailers
Instruktører:
Robert Rodriguez (El Mariachi, Desperados, From Dusk Till Dawn)
Frank Miller (Står bag karakterne og historierne i Sin City 1-3, Elektra
Quentin Tarantino (gæsteinstruktør) (Pulp Fiction, Jackie Brown, Kill Bill 1-2)
Medvirkende (For lige at nævne et par stykker):
Bruce Willis (Die Hard, The Fifth Element, The Sixth Sense),
Mickey Rourke (Spun, Man On Fire, The Pledge),
Josh Hartnett (Pearl Harbor, 40 Days and 40 Nights)
Jessica Alba (Dark Angel, Never Been Kissed, Idle Hands, Fantastic Four),
Clive Owen (Closer, King Arthur, The Bourne Identity),
Elijah Wood (The Lord Of The Rings, Eternal Sunshine of a Spotless Mind, The Faculty),
Rosario Dawson (Alexander, 25th Hour, Men in Black II),
Benicio Del Toro (Traffic, Snatch, Fear and Loathing in Las Vegas),
Jaime King (Bulletproof Monk, Pearl Harbor, Blow),
Brittany Murphy (Girl - Interrupted, Spun, 8 Mile)
Hvordan får man unge mennesker til at se en sort/hvid film, med tegneseriekarakteristiske træk? Ovenstående instruktør-/skuespillerliste burde give svaret.
Iøvrigt er filmen ikke helt sort/hvid. Der er elementer med farve i og jeg sidder selv pt og bryder mit hoved for at finde ud af hvad indvirken farverne har på handlingen, personerne og fortællingen (Nej fortovet er ikke rødt fordi Bruce Willis ikke ved han er død). For disse farver skal betyde noget. Jeg har dog en anelse om hvad de skal betyde, men vil ikke blive nævnt her. Spoilers er irriterende at få i fjæset når man vil have folk ind i biografen for at se en film.
Sin City udspiller sig i en by ved navn Basin City, Det er en by med 1930'er tendenser til trods for den udspiller sig nutidigt. Der findes korrupte politifolk, top klasse ludere, mafiaen lever og så er der dem der bare er på kant med loven. Med andre ord... "en syndens by". Til trods for at der er gjort utallige forsøg på at lave Comic-to-screen film af flere omgange har ingen af dem rigtigt ramt en nerve for at være mere end en døgnflue. Spider-man er nok det af forsøgende der har gjort det bedst uden at være imponerende. Hvordan er denne så bedre. Jo for det første er Sin City det ikke en direkte comicbook (tegneserie), men en "graphic novelle" (Dem der ser The O.C. ved hvad forskellen er). For det andet har de tidligere film haft mere eller mindre konservative instruktører til ikke at distancere sig fra enhver anden tam actionfilm.
Kort fortalt handler Sin City om at den hårdslående kæmpe Marv (Mickey Rourke), vågner op i en seng med en død prostitueret ved siden af sig. Problemet for ham er ikke at hun er død, men at han ikke har har dræbt trunten. Dette er ikke en almindelig mandags-luder der har mistet evnen til at trække vejret. Det er en der er så gude-smuk, en der gjorde hans nat til mindeværdig og en han til trods for kun at have kendt hende den ene nat har erhvervet sig så dybe følelser for, at han mistænker noget for at være galt. Han har da også kun lige tænkt tanken før politiet stormer stedet. Det gør at han får mere end en fornemmelse af at der er tale om et mord frem for en stille soven ind. Nogen har altså vidst hun var død før han selv vidste det. Jagten kan begynde.
Dette er hovedfortællingen i filmen, men ligesom med Pulp Fiction, hvis storyline/tidslinie minder ufatteligt meget om denne, så kører der flere historier sideløbende med hinanden, samtidig med at de krydser hinandens handlingsforløb. Det kan mærkes flere steder at der er tale om instruktion og skuespillertalent i den absolutte topklasse. Jeg bliver for hver gang jeg ser Clive Owen mere og mere betaget af hans talent. Konstant overraskende.
Lydsiden er også et gensyn med nogle fede effekter fra bl.a. Tarantino's film og El Mariachi. Sidstnævnte er en skøn lav-budget film og starten på Desperado-trilogien. Den bedste af dem iøvrigt.
Sin City efterlader et stort gabende problem efter sig. Spider-Man virker som en olympisk gymnast i en kikset gymnastikdragt og DareDevil som en stakkels fattig blind tigger, som har lært at steppe. The Punisher, som ellers er en af mine ynglingshelte, virker nu som en duksedreng. Intet hamler op med Sin City når det gælder hårde rødder i film. Nyskabende som bare fanden til trods for at teknikken har haft sin premiere i "Sky Captain and The World of Tomorrow" så er den altså i en klasse for sig her. Den er blevet mange gange bedre brugt, og gjort sådan at det rent faktisk er en tegneserie man ser.
Ikke et sekunds tvivl:
