Infernal søger statister !?

Sjove artikler, mystiske hjemmesider, humoristiske videoer, lækre babes og alle mulige andre underlige gimmicks hører til i dette area. Det er ligeledes her opslag om CAPOT bliver annonceret. Dette er med andre ord Chart Attacks pulterkammer og opslagstavle.

Redaktør: Moderators

Besvar
nco
Site Admin
Indlæg: 6934
Tilmeldt: 22 apr 2002, 01:20
Kontakt:

Infernal søger statister !?

Indlæg af nco »

Optagedagen er blevet d. 29. april, og det bliver fra ca. kl. 15.00 og frem til ca. kl. 19.00. Det er ok at komme dumpende, hvis ikke andet kan lade sig gøre, og man kan også godt gå før, hvis man er nødt til det, men jo flere og jo mere, jo bedre!

Vi har brug for alle typer. Helt almindelige mennesker. Dragqueens. Dværge. Superbabes. Nørder. Fodboldspillere. Tamburmajorer. Togkonduktører. Folk, der er tykke, tynde, høje, lave, sorte, hvide, gule, røde, grønne; kort sagt ALT mellem himmel og jord - dog ikke børn. Fra 15 år og opefter er velkomne.

Hvis du har lyst til at klæde dig ud, så gør det. Hvis ikke, så lad være. Det er op til dig selv - vi søger mangfoldighed!

Og tag dine venner og veninder med. Og mor og far og søster og bror - og din handicappede fætter i rullestol!

Vi har ikke fået go på location endnu, men du hører fra os i det sekund, vi har fundet den rette græsplæne, som vi kan gå amok på.

Det hele er SUPER low budget, så ingen får løn, men lur mig, om vi ikke tryller lidt vodka og måske et pizzaslice frem i løbet af eftermiddagen. :-) Andet skulle jo ligne os dårligt.

Hvis du har nogle spørgsmål, så svar endelig på denne mail, eller ring til mig (Lina) på 22327378.

Vi glæder os som sagt meget.

Ses vi? Det tror jeg vist nok, vi gør!!! :-)

Lina


Infernal ApS / Paw Lagermann Productions
Gl. Kongevej 47b, Huset i Baggården
1610 Kbh V.

<mailto:inf@get2net.dk> inf@get2net.dk

tel:
fax:

+45 3254 1461
+45 3254 1491
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA
Zoomy
Indlæg: 214
Tilmeldt: 25 mar 2003, 18:39

Indlæg af Zoomy »

Har du fundet udaf noget nyt ??
ICQ--->134350836
nco
Site Admin
Indlæg: 6934
Tilmeldt: 22 apr 2002, 01:20
Kontakt:

Indlæg af nco »

Hvad skal der ske?

Singlen hedder Cheap Trick Kinda' Girl, og vi laver video til den på torsdag, d. 29. april i Valbyparken mellem 16 og 19 (måske sniger den sig til at blive 20 alt efter lyset.).

Tanken er, at vi bliver ca. 200 vidt forskellige mennesker, som er aktørerne i hele videoen. Meningen er, at nogle er helt "normale" (eller kedelige, om man vil) mennesker, andre er "typer" (håndværkere, gymnaster, fodboldfans, drags og meget andet godt), nogle er klædt ud og andre igen er måske (forhåbentlig) nøgne.

Alle blandes mellem hinanden, og dels vil I blive filmet oppefra, så det bliver et festligt hav af mennesker, dels filmer vi sikkert en masse ben, der tramper rundt i græsset, og så kommer der en masse skud af de sjoveste typer og situationer (og så har produktionsfolkene og kamerafolkene nok lidt mere oppe i ærmet).

Det er tilladt at komme senere og gå før - bare du KOMMER! Vi har brug for alle - også dem, der bare gerne vil gemme sig lidt inde i klumpen. Og alle over 15 år er velkomne. Jeg ville elske, hvis vi f.eks. også havde et gammelt ægtepar eller sådan noget, så hvis nogen kan skaffe dem, så PLEASE DO!!!

Farvestrålende tøj er fedt, hvis ikke du kommer som en "type", men helt normalt og almindeligt er også fint. Det styrer du selv.

Og så til det praktiske:
Vi mødes kl. 16.00 på den store rundkørsel på Hammelstrupvej (se vedhæftet/vedlagt kort), og for de, der kommer senere, vil vi have en person stående, som kan pege dig/jer i den rigtige retning, når vi andre er gået.

Der bliver ikke som sådan et sted, hvor man kan gå ind og skifte tøj, så gør som spejderne: Vær beredt!!!

Vi forsøger at købe lidt vådt og tørt til alle, men da hele projektet er super, super, SUPER low budget, så skal du/I ikke forvente det store gourmet-måltid med efterfølgende cocktails, vel!?!. :-)

Hvis du har nogle spørgsmål, så ring endelig! 22327378

Vel mødt!

Paw og Lina, Infernal
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA
nco
Site Admin
Indlæg: 6934
Tilmeldt: 22 apr 2002, 01:20
Kontakt:

Indlæg af nco »

Nogen der møder op derude?
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA
TheJackal
Chart Attack VIP
Indlæg: 2769
Tilmeldt: 22 apr 2002, 09:46
Geografisk sted: FestJylland
Kontakt:

Indlæg af TheJackal »

Det kunne sgu' være skægt... men jeg sidder desværre i Esbjerg.. :(
| Somewhere deep inside me, I found, the child I used to be |
nco
Site Admin
Indlæg: 6934
Tilmeldt: 22 apr 2002, 01:20
Kontakt:

Indlæg af nco »

Jeg tror at Domin tager der ud?
nco\\ CHART ATTACK 1999
Administrator and founder of CA
Besvar