Hvad skal man sige. Filmen kan nærmest deles op i to. Første del er den sjove, hvor den israelske supersoldat Zohan fingerer sin egen død og tager til USA for at blive hårfrisør.
Man bliver dog ikke lige frisør sådan uden videre og det får man en stribe ganske underholdende gags af. Blandt andet får han et barn til at besvime ved at trykke ham et sted tæt på halsen. Han slår også knude på et par ubehøvlede personer.
Naturligvis får Zohan eller Scrappy Coco, som han kalder sig efter de to hunde han delte kasse med i flyet fra Israel til USA, et job som hårfejer i en lille ussel salon. Da han endelig får chancen bliver han kendt som ham, der ikke kun klipper men også banger kunderne ude på lagerrummet efter endt klipningen. Pengene strømmer ind og så kommer den anden del af filmen igang.
I USA vil en bygherre bygge et nyt supercenter på pladsen, hvor alle skodbutikkerne ligger. Derfor hæver han huslejen med flere 100%, så butikkerne må lukke, da de ikke har råd til huslejen. Så det er en torn i øjet på ham, at Zohans frisørsalon klarer sig igennem.
Der er også lidt politik i filmen. Zohan er israeler og der er masser af palæstinensere i filmen. De er jo ikke gode venner, så de beskylder hinanden for at terrorisere hinanden. Rigtig cheesy ender de med at holde sammen i USA, hvor fjenden The Phantom og Zohan står sammen.
Man bliver underholdt igennem hele filmen, men det er starten der redder den. Det er her alle de sjove gags kommer og det er her, der er knald på. Filmen falder i tempo midt i filmen og det er synd, at Adam Sandler ikke tør køre filmen helt ud.
Jeg giver den derfor kun
Lad være med at se traileren, som jeg fik gjort først, da det måske netop er derfor filmen skuffer mig lidt.
...
Hvorfor ikke bare sætte en skive på anlægget?
