
http://www.imdb.com/title/tt0910970/
Så har jeg lige været i biografen og se filmen om den lille robot med navnet Waste Allocation Load Lifter Earth-Class, eller kortsagt Wall-E.
Filmen var desværre med dansk tale men det gør som sådan ikke noget, da selve manuskriptet er kortere end en 4. klasses stilopgave men det gør absolut intet fordi filmen virker så godt.
Filmen forgår i år 2815 og handler om den lille robot Wall-E hvis opgave er at rydde op på jorden efter at den multinationale virksomhed Buy’n’Large har overtaget alle tænkelige erhverv og menneskeheden måtte forlade jorden fordi de var ved at drukne i affald.
Menneskeheden har så nu levet på det enormt store rumskib Axiom som er komplet automatiseret og menneskerne behøver ikke at røre en finger hvilket har ført til at folk er blevet vildt fede og kan næsten ikke røre sig.
I mellemtiden har Wall-E nu ryddet op på jorden i et par århundreder og er blevet lidt menneskelig. Han kan godt lide at samle ting og når han kommer hjem om aftenen ser han gerne den romantiske musical Hello, Dolly!.fra 1969 på VHS og så går det op for ham at der mangler noget i sit robot liv.
En dag møder han så den avancerede og strømlinede robot pige med navnet EVE (Extraterrestrial Vegetation Evaluator) Hun er ankommet for at udføre en top secret opgave og hun er meget pligtopfyldende, nærmest for meget men Wall-E bryder isen og det bliver en rigtig kærlig hitsorie dog på en dyster baggrund af et meget aktuelt emne, den globale forurening.
Pixar har igen formået at lave en fremragende film for alle.
Jeg giver den 5 ud af 5 da det virkelig er en pragtfuld film som er rørende, sød og sjov.
Smut i biografen og se den!


