Tekster og andet om 60'erne og 70'erne
Redaktør: Moderators
Tekster og andet om 60'erne og 70'erne
Da jeg skal op i mundtlig dansk (9. klasse) snart og har trukket emnet 60erne 70erne, ville jeg høre om nogen af jer kendte til nogen artikler,noveller,reklamer eller andet som jeg kunne bruge
Ged
Kan i trække emnet før eksamen? Der er da ændret lidt siden 1996...
www.chartattack.dk og #chart.dk @ EFnet administrator - come join us, it's fun!
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
"TV is chewing gum for the eyes" - Frank Lloyd Wright
Well.... Hvis det er eksamen med kendte spørgsmål, så må man vel også antage at forventningerne også er herefter.
Er der noget specielt der interesserer dig?
Ellers er der jo nok at tage af:
Nogle udvalgte begivenheder:
- John F. Kennedy som president (1961)
- Berlin-muren (1961)
- Den første person i rummet (1961)
- Danmarks Radio - P3 spiller for første gang (1963)
- The Beatles udgiver deres for LP 'Please, Please me (1963)
- John F. Kennedy myrdes (1963)
- The Beatles overtager alle 5 top-poisitioner på den amerikanske hitliste. (1964)
- Eksplosionen på Valby Gasværk (1964)
- 6 Dages krigen (1967)
- Mordet for Martin Luther King (1968)
- Månelandingen med første menneske på månen (1969)
- Den første email sendes (1971)
- Sporvognene stopper i København (1972)
- Fri abort i Danmark (1973)
- Til perspektivering: Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter. (1974(
- Første landning på Mars (1976)
- Grønland's hjemmestyre (1979)
Hvis man skal det lidt mere generelt, så kan du jo skrive om:
- Cubakrisen
- Hippie-kulturen / Woodstock
- Studenter-oprøret
- Vietnamkrigen
- Stagflationen (Stagnation i produktionen på landsplan som skabte højinflation)
Der er så meget at tage fat på - brug wiki til at inspirere, men brug andre midler til at understøtte dine argumenter.
http://da.wikipedia.org/wiki/
God arbejdslyst!
Er der noget specielt der interesserer dig?
Ellers er der jo nok at tage af:
Nogle udvalgte begivenheder:
- John F. Kennedy som president (1961)
- Berlin-muren (1961)
- Den første person i rummet (1961)
- Danmarks Radio - P3 spiller for første gang (1963)
- The Beatles udgiver deres for LP 'Please, Please me (1963)
- John F. Kennedy myrdes (1963)
- The Beatles overtager alle 5 top-poisitioner på den amerikanske hitliste. (1964)
- Eksplosionen på Valby Gasværk (1964)
- 6 Dages krigen (1967)
- Mordet for Martin Luther King (1968)
- Månelandingen med første menneske på månen (1969)
- Den første email sendes (1971)
- Sporvognene stopper i København (1972)
- Fri abort i Danmark (1973)
- Til perspektivering: Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter. (1974(
- Første landning på Mars (1976)
- Grønland's hjemmestyre (1979)
Hvis man skal det lidt mere generelt, så kan du jo skrive om:
- Cubakrisen
- Hippie-kulturen / Woodstock
- Studenter-oprøret
- Vietnamkrigen
- Stagflationen (Stagnation i produktionen på landsplan som skabte højinflation)
Der er så meget at tage fat på - brug wiki til at inspirere, men brug andre midler til at understøtte dine argumenter.
http://da.wikipedia.org/wiki/
God arbejdslyst!
Vær lidt flinkere over for folk generelt og du får det bedre selv.
Litteratursiden.dk - Litteraturanalyser - Pletskud - efter 1940 - 60'erne - Indledning
60’ernes litteratur
Dansk skønlitteratur i 1960’erne udviser et meget broget billede, idet der på mange måder var tale om et afgørende brud med efterkrigslitteraturens æstetiske normer og kunstopfattelse overhovedet. Men disse holdtes alligevel samtidig i hævd af en række digtere og forfattere, især de såkaldte hereticanere (omkring tidsskriftet Heretica, 1948-53).
Uden at deres individuelle særpræg skal underkendes, kan man i store træk og med modifikationer inddele 60’er-forfatterne i to rummelige grupper med traditionalisterne på den ene side og eksperimentalisterne på den anden.
Hvad angår traditionalisterne, er de overvejende prosaister, der viderefører en realistisk tradition, som har stærke aner tilbage til 1900-tallets begyndelse. For dem drejer det sig om, at kunsten skal formulere en genkendelig virkelighed, den være sig historisk eller samtidig, i en forpligtethed på verden, som den foreligger. Til denne gruppe hører blandt andet Tove Ditlevsen, William Heinesen, Erik Aalbæk Jensen – og den scherfigske satire, men også – med en klarere psykologisk interesse – Anders Bodelsens prosa og Leif Panduros romaner og dramaer. Generelt kan man sige, at i centrum for disse værker står en eksistentiel problematik, der giver sig udtryk i en søgen efter identitet i forskellige kulturhistoriske kontekster.
En søgen efter identitet gør sig også gældende for de lyriske traditionalister ( bl.a. Thorkild Bjørnvig og i overvejende grad Ole Sarvig), men her med mytologi og religiøsitet som et bærende grundlag. Ydermere adskiller disse tidligere hereticaneres kunstopfattelse sig væsentligt fra traditionalisternes, idet kunsten, poesien, forstås i sin egen ret som en principielt universel erkendelsesform, snarere end som en oplevelsesform. Poesien iværksætter (selv)indsigt og forståelse frem for en i mere snæver forstand umiddelbar virkelighedsrefleksion.
Med til den i øvrigt stærkt individualistisk prægede Heretica-generation hørte oprindelig også Jørgen Gustava Brandt, hvis forfatterskab ud over et betragteligt antal digtsamlinger tillige omfatter en lang række essays, der diskuterer poesiens rolle og funktion (eksempelvis i Udflugter (1961) og nok mest markant i Hvad angår poesi fra 1982).
Disse poetologiske betragtninger er med til at intonere en praksis, der skulle komme til at gøre sig stærkt gældende i 1960’ernes danske modernisme og videre fremover, hvor fokus, især hos eksperimentalister som Per Højholt (hovedsagelig lyrik i denne periode), Svend Åge Madsen (prosa) og Inger Christensen (såvel lyrik som prosa) ligger på sprogets digteriske udfoldelsesmuligheder; men dertil må føjes Benny Andersens finurlige og innovative leg med dagligsproget, Ivan Malinowskis tidlige, poetologiske digte og Klaus Rifbjergs præcise diagnostik af samtidens strømninger. Ikke mindst i den digtsamling, Konfrontation, 1960, der ligefrem leverede betegnelse for dele af den danske modernisme, konfrontationsmodernismen (som det skete i Hans-Jørgen Nielsens efterskrift til generationsantologien fra 1968, Eksempler).
Det er et iøjnefaldende træk ved 1960’er-modernismens prosa, at den er samtidsorienteret og/eller al-tidsorienteret. Hertil hører først og fremmest Villy Sørensens ”fortællinger” og ”historier”, der allerede ved deres lidt løse genrebetegnelse skiller sig ud fra og går på tværs af den novellegenre, der ellers står solidt i perioden (med Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Sven Holm, Cecil Bødker, Ulla Ryum og Dorrit Willumsen som eksempler). Svingende mellem psykologisk realisme og absurdisme i relation til det enkelte menneskes situation i en helt igennem verdsliggjort verden undergår novellen som genre i disse år dybtgående ændringer og får tilført nye dimensioner. Det drejer sig ikke så meget om det enkelte menneske i dets historie, men om mennesker her og nu.
I den mere radikale del af eksperimentalismen i 60’erne står Per Højholt og Inger Christensen som centrale eksponenter. For dem begge er det forholdet mellem poesi og virkelighed, mellem sprog, krop og natur, der er i fokus, og de har begge udgivet poetikker eller poetologiske betragtninger. Inger Christensen løbende, fortrinsvis i kronikform, op gennem 60’erne, samlet i Del af labyrinten, 1982. Per Højholt i Cézannes metode, 1967 og siden i Intethedens grimasser, 1972. For dem begge gælder det også, at det er i og med sproget i det enkelte digt eller det enkelte digtværk, at verden bliver til, og at der i den forstand ikke er en verden (skønt nok en natur) uden for sproget. Digtet (eller texten, som Højholt ville sige) artikulerer den måde, mennesker er til på, det frembringer, dvs. fremskriver, en verden, som kan tages i brug, og som der kan navigeres efter og indenfor, og det er vel at mærke sproget, der fremskriver denne verden. Derfor er den enkelte text eller det enkelte digtværk (fx Det, 1969) i en vis forstand også det hele, indtil et nyt er blevet til. Selv om der er adskillige forskelle mellem Per Højholts og Inger Christensens respektive poesiopfattelser kan deres positioner fra omkring midten af 60’erne kort karakteriseres sådan.
Én væsentlig og markant forskel mellem dem skal dog omtales. Det gælder det, Hans-Jørgen Nielsen i ovennævnte efterskrift har kaldt konkretisme, og som han argumenterer for er et yngre stadium af dansk modernisme, set i forhold til konfrontationsmodernismen, og så det, der siden hen blev kaldt systemdigtningen.
Det er påfaldende, at Hans-Jørgen Nielsens egne digte – som i de fleste tilfælde Per Højholts – kan læses enkeltvis. De er i sig selv små, sluttede helheder. Heroverfor står Inger Christensens mere eller mindre monumentale værker (en digtsamling på 239 sider er en sjældenhed, derfor betegnelsen ’digtværk’), som det ville være ret misvisende at kalde konkretisme. Ikke blot Det, men også de efterfølgende værker (eksempelvis Alfabet, 1981) er opbygget af et flerstrenget system, typisk en kombination af talsystem og sprog, tal og tale, hvorfor forfatterskabet har fået betegnelsen systemdigtning. Dette betyder, at værkerne på en langt mere håndgribelig, facetteret måde end i konkretismens ofte helt korte form kan forstås som netop verdener, der folder sig ud, og som kan bebos – erstatningsuniverser, som Inger Christensen har kaldt dem.
I 1970’erne føres en god del af de skitserede linjer videre i dansk litteratur, dog med den modifikation, at en nyrealisme, den såkaldte bekendelseslitteratur, vokser nærmest eksplosivt frem og i godt et årti placerer systemdigtning og anden eksperimentallitteratur som mere perifer i forhold til det læsende publikums forventninger.
Lektor Lis Wedell Pape
Kilde: http://www.litteratursiden.dk/sw53158.asp
60’ernes litteratur
Dansk skønlitteratur i 1960’erne udviser et meget broget billede, idet der på mange måder var tale om et afgørende brud med efterkrigslitteraturens æstetiske normer og kunstopfattelse overhovedet. Men disse holdtes alligevel samtidig i hævd af en række digtere og forfattere, især de såkaldte hereticanere (omkring tidsskriftet Heretica, 1948-53).
Uden at deres individuelle særpræg skal underkendes, kan man i store træk og med modifikationer inddele 60’er-forfatterne i to rummelige grupper med traditionalisterne på den ene side og eksperimentalisterne på den anden.
Hvad angår traditionalisterne, er de overvejende prosaister, der viderefører en realistisk tradition, som har stærke aner tilbage til 1900-tallets begyndelse. For dem drejer det sig om, at kunsten skal formulere en genkendelig virkelighed, den være sig historisk eller samtidig, i en forpligtethed på verden, som den foreligger. Til denne gruppe hører blandt andet Tove Ditlevsen, William Heinesen, Erik Aalbæk Jensen – og den scherfigske satire, men også – med en klarere psykologisk interesse – Anders Bodelsens prosa og Leif Panduros romaner og dramaer. Generelt kan man sige, at i centrum for disse værker står en eksistentiel problematik, der giver sig udtryk i en søgen efter identitet i forskellige kulturhistoriske kontekster.
En søgen efter identitet gør sig også gældende for de lyriske traditionalister ( bl.a. Thorkild Bjørnvig og i overvejende grad Ole Sarvig), men her med mytologi og religiøsitet som et bærende grundlag. Ydermere adskiller disse tidligere hereticaneres kunstopfattelse sig væsentligt fra traditionalisternes, idet kunsten, poesien, forstås i sin egen ret som en principielt universel erkendelsesform, snarere end som en oplevelsesform. Poesien iværksætter (selv)indsigt og forståelse frem for en i mere snæver forstand umiddelbar virkelighedsrefleksion.
Med til den i øvrigt stærkt individualistisk prægede Heretica-generation hørte oprindelig også Jørgen Gustava Brandt, hvis forfatterskab ud over et betragteligt antal digtsamlinger tillige omfatter en lang række essays, der diskuterer poesiens rolle og funktion (eksempelvis i Udflugter (1961) og nok mest markant i Hvad angår poesi fra 1982).
Disse poetologiske betragtninger er med til at intonere en praksis, der skulle komme til at gøre sig stærkt gældende i 1960’ernes danske modernisme og videre fremover, hvor fokus, især hos eksperimentalister som Per Højholt (hovedsagelig lyrik i denne periode), Svend Åge Madsen (prosa) og Inger Christensen (såvel lyrik som prosa) ligger på sprogets digteriske udfoldelsesmuligheder; men dertil må føjes Benny Andersens finurlige og innovative leg med dagligsproget, Ivan Malinowskis tidlige, poetologiske digte og Klaus Rifbjergs præcise diagnostik af samtidens strømninger. Ikke mindst i den digtsamling, Konfrontation, 1960, der ligefrem leverede betegnelse for dele af den danske modernisme, konfrontationsmodernismen (som det skete i Hans-Jørgen Nielsens efterskrift til generationsantologien fra 1968, Eksempler).
Det er et iøjnefaldende træk ved 1960’er-modernismens prosa, at den er samtidsorienteret og/eller al-tidsorienteret. Hertil hører først og fremmest Villy Sørensens ”fortællinger” og ”historier”, der allerede ved deres lidt løse genrebetegnelse skiller sig ud fra og går på tværs af den novellegenre, der ellers står solidt i perioden (med Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Sven Holm, Cecil Bødker, Ulla Ryum og Dorrit Willumsen som eksempler). Svingende mellem psykologisk realisme og absurdisme i relation til det enkelte menneskes situation i en helt igennem verdsliggjort verden undergår novellen som genre i disse år dybtgående ændringer og får tilført nye dimensioner. Det drejer sig ikke så meget om det enkelte menneske i dets historie, men om mennesker her og nu.
I den mere radikale del af eksperimentalismen i 60’erne står Per Højholt og Inger Christensen som centrale eksponenter. For dem begge er det forholdet mellem poesi og virkelighed, mellem sprog, krop og natur, der er i fokus, og de har begge udgivet poetikker eller poetologiske betragtninger. Inger Christensen løbende, fortrinsvis i kronikform, op gennem 60’erne, samlet i Del af labyrinten, 1982. Per Højholt i Cézannes metode, 1967 og siden i Intethedens grimasser, 1972. For dem begge gælder det også, at det er i og med sproget i det enkelte digt eller det enkelte digtværk, at verden bliver til, og at der i den forstand ikke er en verden (skønt nok en natur) uden for sproget. Digtet (eller texten, som Højholt ville sige) artikulerer den måde, mennesker er til på, det frembringer, dvs. fremskriver, en verden, som kan tages i brug, og som der kan navigeres efter og indenfor, og det er vel at mærke sproget, der fremskriver denne verden. Derfor er den enkelte text eller det enkelte digtværk (fx Det, 1969) i en vis forstand også det hele, indtil et nyt er blevet til. Selv om der er adskillige forskelle mellem Per Højholts og Inger Christensens respektive poesiopfattelser kan deres positioner fra omkring midten af 60’erne kort karakteriseres sådan.
Én væsentlig og markant forskel mellem dem skal dog omtales. Det gælder det, Hans-Jørgen Nielsen i ovennævnte efterskrift har kaldt konkretisme, og som han argumenterer for er et yngre stadium af dansk modernisme, set i forhold til konfrontationsmodernismen, og så det, der siden hen blev kaldt systemdigtningen.
Det er påfaldende, at Hans-Jørgen Nielsens egne digte – som i de fleste tilfælde Per Højholts – kan læses enkeltvis. De er i sig selv små, sluttede helheder. Heroverfor står Inger Christensens mere eller mindre monumentale værker (en digtsamling på 239 sider er en sjældenhed, derfor betegnelsen ’digtværk’), som det ville være ret misvisende at kalde konkretisme. Ikke blot Det, men også de efterfølgende værker (eksempelvis Alfabet, 1981) er opbygget af et flerstrenget system, typisk en kombination af talsystem og sprog, tal og tale, hvorfor forfatterskabet har fået betegnelsen systemdigtning. Dette betyder, at værkerne på en langt mere håndgribelig, facetteret måde end i konkretismens ofte helt korte form kan forstås som netop verdener, der folder sig ud, og som kan bebos – erstatningsuniverser, som Inger Christensen har kaldt dem.
I 1970’erne føres en god del af de skitserede linjer videre i dansk litteratur, dog med den modifikation, at en nyrealisme, den såkaldte bekendelseslitteratur, vokser nærmest eksplosivt frem og i godt et årti placerer systemdigtning og anden eksperimentallitteratur som mere perifer i forhold til det læsende publikums forventninger.
Lektor Lis Wedell Pape
Kilde: http://www.litteratursiden.dk/sw53158.asp
Vær lidt flinkere over for folk generelt og du får det bedre selv.
Vi trak emnet i går og så skal vi op 7 juni eller deromkring.QrazyLeg skrev:Kan i trække emnet før eksamen? Der er da ændret lidt siden 1996...
Når vi har trukket emnet skal vi så finde en novelle,artikel,billede eller andet som vi skal lave en synopse til, og derefter skal vi så fremlægge den omkring 20 min.
Ged
Det nemmeste i verden at tage billedet af ham kinøjseren der stillede sig ud foran tanken.mammut skrev:Mange tak for de gode forslag :)
Tror jeg vil finde noget om hele ungdomsoprøret og alt det der ;)
En sikker 11'er, den er nem at snakke om, og billedet er hjerteskærende.
http://en.wikipedia.org/wiki/Tank_Man
.. Så først nu at det var 89 :x - well noget i den dur så :)
Nu står jeg i den situation at jeg skal op i dansk i morgen.
Jeg har valgt novellen "Ham skulle ingen kalde doven" af John Nehm som handler om arbejdsløshed. Men jeg har ingen ide om hvilke andre tekster/sange som jeg kan perspektivere til :S
Jeg har tænkt mig at sammenligne 70erne med i dag og på den måde perspektivere, men jeg skulle også gerne have en tekst :S
Så er der nogen af jer som kender en sang/tekst som omhandler arbejdsløshed? :
Jeg har valgt novellen "Ham skulle ingen kalde doven" af John Nehm som handler om arbejdsløshed. Men jeg har ingen ide om hvilke andre tekster/sange som jeg kan perspektivere til :S
Jeg har tænkt mig at sammenligne 70erne med i dag og på den måde perspektivere, men jeg skulle også gerne have en tekst :S
Så er der nogen af jer som kender en sang/tekst som omhandler arbejdsløshed? :
Ged
I har vel haft andre tekster i årets løb, der omhandler de samme emner?! Ellers skal du vel ha' fat i nogle af dem, der var samfundskritiske i den tid.mammut skrev:Nu står jeg i den situation at jeg skal op i dansk i morgen.
Jeg har valgt novellen "Ham skulle ingen kalde doven" af John Nehm som handler om arbejdsløshed. Men jeg har ingen ide om hvilke andre tekster/sange som jeg kan perspektivere til :S
Jeg har tænkt mig at sammenligne 70erne med i dag og på den måde perspektivere, men jeg skulle også gerne have en tekst :S
Så er der nogen af jer som kender en sang/tekst som omhandler arbejdsløshed? :
Har i kun 24 timer til at finde andre tekster?
ICQ: 122?70?11 [url=irc://irc.inet.tele.dk:6667/chart.dk]#Chart.dk @ Efnet[/url]
"In this world, nothing is certain but death and taxes." - Benjamin Franklin
"In this world, nothing is certain but death and taxes." - Benjamin Franklin
kvindekampen var vel en form for arbejdsløshed.
I kraft med opvaskemaskiner, vaskemaskiner osv gjorde sit indtog, så blev kvindernes egentlig arbejde - husarbejde - nemmere og nemmere og de blev arbejdsløse.
De begyndte så at kede sig og gik derfor på gaden og brændte deres uld bhér.
Sammenlign det med alle sygeplejerskerne og deres kumpaners, seneste eventyr i medierne. Endnu et tegn på kedsomhed og manglende aktivitet i deres hverdag.
I kraft med opvaskemaskiner, vaskemaskiner osv gjorde sit indtog, så blev kvindernes egentlig arbejde - husarbejde - nemmere og nemmere og de blev arbejdsløse.
De begyndte så at kede sig og gik derfor på gaden og brændte deres uld bhér.
Sammenlign det med alle sygeplejerskerne og deres kumpaners, seneste eventyr i medierne. Endnu et tegn på kedsomhed og manglende aktivitet i deres hverdag.
Hahaha, hvis du bruger den formulering til eksamen, så giver jeg sgu en flaske sprit.DjMail skrev: I kraft med opvaskemaskiner, vaskemaskiner osv gjorde sit indtog, så blev kvindernes egentlig arbejde - husarbejde - nemmere og nemmere og de blev arbejdsløse.
De begyndte så at kede sig og gik derfor på gaden og brændte deres uld bhér.
Sammenlign det med alle sygeplejerskerne og deres kumpaners, seneste eventyr i medierne. Endnu et tegn på kedsomhed og manglende aktivitet i deres hverdag.
GE-NI-ALT, tror bare ikke frk. solskin er enig :P
- I hate it when people compare FrZ with God. I mean, he's great and all, but he's no FrZ.
Se nu den dybere grund
Konerne i 70érne gik og kedede sig i deres hverdag - og det samme gjorde sygehus konerne, de havde ikke brokket sig i lang tid - så nu skulle de lige lave ldit larm.
Kedsomhed er roden til alt ondt, se bare på folk uden uddannelse de keder sig fordi deres liv er så ynkeligt, så de går og laver ballade rundt omkring.
Afskaf kedsomhed og alle ville elske alle!
Konerne i 70érne gik og kedede sig i deres hverdag - og det samme gjorde sygehus konerne, de havde ikke brokket sig i lang tid - så nu skulle de lige lave ldit larm.
Kedsomhed er roden til alt ondt, se bare på folk uden uddannelse de keder sig fordi deres liv er så ynkeligt, så de går og laver ballade rundt omkring.
Afskaf kedsomhed og alle ville elske alle!
-
Fairground
- CA Party Freak
- Indlæg: 1486
- Tilmeldt: 22 apr 2002, 16:01
- Geografisk sted: ..::CPH::..
Istedet kan du tage billedet af børnene fra vietnam som kommer løbene mod kameraet med brandsår over hele kroppen efter napalm. Samme effekt som Frz billede.. alle kender det og det går lige i hjertet !FrZ skrev:Det nemmeste i verden at tage billedet af ham kinøjseren der stillede sig ud foran tanken.mammut skrev:Mange tak for de gode forslag
Tror jeg vil finde noget om hele ungdomsoprøret og alt det der
En sikker 11'er, den er nem at snakke om, og billedet er hjerteskærende.
http://en.wikipedia.org/wiki/Tank_Man
.. Så først nu at det var 89- well noget i den dur så
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/e ... ngBang.jpg
There's no school like the oldschool, and I'm the fucking headmaster!