Til: Anders Andersen
Emne: Kære Far
Kære Far!
Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.
Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en scene med Betty og dig.
Jeg ved at Betty og dig stadig anser mig stadig for et barn, men Far, jeg er altså 21 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Anne, og hun er bare så sød. Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på min alder.
Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger! Anne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.
Anne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde til at holde vinteren over.
Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil betale
en masse computerspil til mig. Anne elsker børn. Alle hendes børn har forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg ved, at vi vil være sammen altid. Anne siger, at jeg er meget mere mandend de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
Anne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at forsørge sin familie. Anne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også forretningsfolk.
I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så Anne kan få det bedre.
Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres børnebørn og mine stedbørn.
Med kærlig hilsen,
Jacob
.
Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg sidder stadig hjemme i lejligheden og sulter. Jeg ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog, som ligger i min skrivebordsskuffe.
Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem. Jeg er sulten!
Så skal jeg vidst hjem og have madAllerkæreste Jacob...!
Det glæder både mig og Betty, at du nu har fundet meningen med livet....Og du skal vide at både du, skøgen Anne og hendes førerhund (forudsat at det er en kinesisk hårløs med pels) er velkommen til at kigge FORBI, det er jo offentlig vej vi bor på. Er I heldige står vi måske i haven og vinker medens i driver omkring i kvarteret.
Med hensyn til fælles og individuel yngel, vil jeg blot nævne. at adoption af børn ikke kun handler om at modtage det skidt, men jo osse at afgive...det kunne give jer mere frihed til at dyrke den erhvervsmæssige side af hampedyrkningen, når nu pileflet ikke ligger til jer.
Kærligst din fader & Betty
PS. Ovennævnte er hellerikke helt sandt, I kan jo nok ikke regne med at kunne bortadoptere noget som helst...og karakterbogen er der næppe noget nyt i
Griner..