Da konen og jeg sad for et par måneder siden og skulle finde ud af, hvad vi skulle bruge min sparsomme sommerferie på, så var charterrejser bandlyst fra start af. Dertil er prisen for høj, når vi stort set klarer os på en indkomst (min kone får skoleydelse fra hendes praktiksted = meget lidt højere end SU). Vi er dog glade for storbyferier, men da vi var i Berlin for et par måneder siden, så synes vi det var tidligt at vende tilbage.
Desværre for valget faldt på Stettin i Polen. Vi var der i 2002, og dengang var det min første gang. Vi var meget tilfredse dengang, men man bliver jo klogere med alderen. Men vi ringede til Skanrejser og bestilte en bustur til Stettin med fire overnatninger på det firestjernede SAS Radisson hotel. Der boede vi også sidst, og morgenmaden var god kunne jeg huske.
Det var den også i år, men det er jo ikke for morgenmadens skyld man tager på ferie for så kunne brunch på D’Angleterre udligne dette. Det er dog heller ikke længere druk i store mængder, så jeg er jo blevet voksen nok til at være lidt kulturelt interesseret. Dog ikke en tur i teatret eller til opera, da jeg finder begge to som timelange tortursessioner, men der må gerne være lidt museer og nogle flotte bygninger. Noget der er masser af i Berlin.
Til gengæld er der billigt i Polen. Det ved vi selv om deres indtog i EU har presset priserne lidt op, men også kun lidt. Man spiser ofte til billigere priser end danske frokosttilbud. Vores dyreste måltid og tilfældigvis også det dårligste var på Pizza Hut i det store center Galaxy Centrum, hvor vi fik to mellempizzaer med et stort glas sodavand med genopfyldning. To mellempizzaer og to liter sodavand kostede 105 kroner. Det var det dyreste. McDonalds var til under halv pris af de danske.
Min kone er ryger og sidste gang betalte vi 6 zloty (12.25 kroner) for en pakke Prince. I år var prisen ml. 7.25 og de mere normale 7.90 zloty (14.50-16.00) for samme pakke. Vi fandt en polsk udgave af 7eleven. Jeg mener den hed Lastminute eller 1minute hvor en pakke kostede 7.50 zloty. Det er under halv pris i forhold til de danske, men smugle ville vi ikke. Sidste gang blev bussen tømt og al bagage gennemchecket, så vi skulle ikke smugle smøger. Polen har en særregel, så man må kun udføre 200 smøger fra Polen til Tyskland, og de 600 andre smøger skal så købes i transitlandet. Hvilket i Tyskland skulle være +3 kroner pakken dansk pris, så det blev kun til de tilladte smøger og så den billige pakke vi måtte købe på færgen.
Tilbage til Stettin. Stettin er en havneby, men den er ikke særlig stor. En by som Vejle virker kæmpe i forhold til, men der er nogle store markeder i Stettin, som man kan gå til eller tag en sporvogn. Det koster en zloty at tage sporvognen, så det er til at overleve, men vi brugte den dog ikke. Det kunne ikke betale sig i forhold til hotellet, som ligger som en slags centrum af byen.
Siden jeg sidst var i Stettin i 2002 har man bygget et stort shoppingcenter lige bag hotellet. Det tager to minutter at gå derover og det er et center, der godt kunne minde lidt om Scala i sin storhedstid. Bare større og bedre. Det første jeg kiggede på, da jeg kom ind i centeret var en Mercedes E klasse, som stod udstillet. Det næste var de mange isboder/cafeer, der ligger i stueetagen. Siden kigger man ud til siderne, hvor man ser butikkerne. Primært tøjbutikker, her iblandt Hennes & Mauritz som i pris var tilsvarende eller dyrere den danske pris.
På 1. etage ligger der igen butikker og så det store supermarked Real, der havde den sødeste lille blonde kundeservicemedarbejder med en stemme så skinger, at man ikke troede den kom fra samme person. Men konen var jo med, så det blev til det at kigge. I Real kunne man købe alt det sædvanlige, men mad og drikke var billigt, og så var jeg godt tilfreds med deres aflukkede sprutafdeling. Der kunne man købe et af den slags maskingevær, der skyder med hovedpine og tømmermænd.
Endelig et brugbart våben
På 2. etage lå der en butik, der hed Empik. Der kunne man købe musik, dvd film og bøger/blade i massevis. ’Lokale’ cder/opsamlinger var billige, mens importerede som MoS var væsentlig dyrere. Det var også på denne etage at man fandt den store multiplex biograf med priser som vi ikke har haft i Danmark siden midten af 90’erne. Skulle biografen ikke være nok, så var der også lige en bowlingbane ved siden af de mange små spisesteder, som talte det kinesiske, det græske, det meksikanske, det balkanske køkken m.m. samt US kæderne McDonalds, Kentucky Fried Chicken og Pizza Hut.
Centeret var ganske underholdende med en to etagers klatrevæg til fri afbenyttelse. Et udmærket forlystelsescenter, hvor det var tydeligt at se, at ungdommen er på vej frem. Pigerne er kønne og pengene bliver brugt på lækkert tøj.
Men at holde ferie i et storcenter er ikke lige mig, så vi gik på de forskellige markeder, der findes i Stettin. Vi købte dog ikke noget på markeder for på markederne er de endnu dårligere til at tale andet end polsk end i storcenteret eller i byen generelt. Så vi fik ikke brugt mange penge i Stettin. Til gengæld fik vi set en masse Las Vegas på den bærbare, når vi ikke lige gad rende rundt i Galaxy Centrum eller gå ned af ’strøget’ for at finde noget at spise.
Vi var dog en tur oppe i det store tårn ved siden af hotellet. Der ligger Cafe 22, der er en 360 graders cafe, hvor man kan se ud over hele Stettin og hvor folk, biler, sporvogne og bygninger ligner noget fra et Märklin toglandskab.
Grundreglen for Stettin er, at hvis varerne stammer fra Vesten eller vesterlandske lande, så er priserne dyre. Er de mere lokale eller ’kommunistiske’ varer, så er prisen væsentlig billigere. Så Smirnoff er billigt, mens Danzka, Absolut, Johnny Walker, Renault cognac m.m. er dyrere. Den er nok ikke noget særligt, men jeg er alligevel stolt over den Smirnoff Black Vodka Copperplate destilled med et specielt glas som jeg fik købt.
SAS Radisson er et ganske lækkert hotel. Priserne er dog derefter, men til gengæld bød hotellet på trådløst internet, hvilket for engang skyld var gratis. Det stod der dog ikke i annoncen hos Skanrejser, så jeg havde ikke trådløst netværkskort med, og de kabler man kunne låne på hotellet var selvfølgelig forkerte. Men det var nu også meget rart at være uden internet.
Det er til gengæld afsindigt billigt at blive klippet. Jeg blev klippet for tyve kroner og konen for 30. Tilmed fik hun farvet håret for 150 kroner, hvilket er mindre end hvad mange normale danske frisører tager bare for klipningen.
Jeg tror ikke jeg vil skrive mere. Til gengæld vil jeg lade billederne tale lidt for sig selv.
Stettin får
fra mig
Den bedste mad jeg fik i Polen var denne marinerede svinefilet med masser af stærk chilisauce
En telefonboks ved stationen. Man keder sig når man tager den slags billeder
Et lille billede til togtosserne. Man kunne tage til Berlin et par gange hver dag. Det tager kun et par timer.
Bare så man kan se, at jeg ikke var gået forkert. Det var Stettin jeg kedede mig i
Flot ser det ud, men ikke videre spændende.
Det lugter lidt af S-tog, men så tæt kom vi ikke på biler
Man føler sig næsten hjemme, når man ser sådan en Netto reklame
En form for port set forfra og skråt bagfra. Hvad der står. Aner det ikke?
En lidt hovedløs restaurant
En af de mange kiosker, hvor man kan købe cigaretter m.m.
Et stort reklamerulleskilt skal skiftes. En af de sjovere ting vi oplevede. Man kiggede lige en ekstra gang da han stod der.
Lidt bling bling på denne Mercedes
En Fiat Polski (det hed den faktisk)
Denne lækre Dodge Viper SRT10 holdt i et par minutter udenfor mit hotel
Indgangen til Cafe 22 – De næste billeder er bare lidt af udsigten fra 22. etage
En af de mange duftevandsboder på markederne
Aner ikke hvad skiltet betyder rigtigt, men min første tanke var Drengene efter pigerne
Lidt billeder fra Galaxy Centrum med klatrevæggen og en af isboderne
Kønne er de ikke, men det er de næste
Sød McDonalds assistent
Dette billede hang på bagvæggen af den frisørsalon vi blev klippet i.
