We pillage plunder, we rifle and loot.
Drink up me 'earties, yo ho.
We kidnap and ravage and don't give a hoot.
Drink up me 'earties, yo ho.
Yo ho, yo ho, a pirate's life for me.
We extort and pilfer, we filch and sack.
Drink up me 'earties, yo ho.
Maraud and embezzle and even highjack.
Drink up me 'earties, yo ho.
Yo ho, yo ho, a pirate's life for me.
We kindle and char and in flame and ignite.
Drink up me 'earties, yo ho.
We burn up the city, we're really a fright.
Drink up me 'earties, yo ho.
We're rascals and scoundrels, we're villians and knaves.
Drink up me 'earties, yo ho.
We're devils and black sheep, we're really bad eggs.
Drink up me 'earties, yo ho.
We're beggars and blighters and ne'er do-well cads,
Drink up me 'earties, yo ho.
Aye, but we're loved by our mommies and dads,
Drink up me 'earties, yo ho.
Yo ho, yo ho, a pirate's life for me.
Her 169 minutter senere end Disney-logoet ruller over skærmen sidder jeg og funderer over hvad jeg lige har set. Der er nogle ting jeg er helt sikker på jeg har set. Jeg har oplevet nogle af de mest overvældende, flotte og intense kampscener længe på det store lærred. Kampscener, der beriger genren i lige så stor grad som ’Master and Commander’ gjorde det i sin tid, men til gengæld på sin helt egen unikke måde. Jeg har nok engang set en Johnny Depp udføre en karakter så kompomisløst som ingen andre kan gøre det; komplet uden fokuspunkter, hvilket er en bedrift og hamrende imponerende. Og endeligt sidder jeg her med en følelse af at det bare ikke kan være slut, ikke kan være enden på historien om Jack Sparrow, Elizabeth Swann og William ”Bootstrap Jr.” Turner. 169 minutter for en film er forholdsvis længe. Bevarres, det er ikke helt i Ringenes Herre kategorien, men det nærmer sig den tunge ende af spektret. En længde mange film ikke vil kunnne formå at holde publikum fanget under. Helt basalt handler det om ekstrem vellykket storytelling (buzz-word hos enhver anmelder i 1970’erne især, men jeg vælger lige at bringe det op igen fordi Pirates of the Caribbean (PotC), samlet og enkeltvis er et klasseeksempel på definitionens rammer, både som enkeltfilm og som samlet helhed).
Hr. Depp luftede i et Rolling Stones interview for omkring et års tid siden at han havde ideer til syv manuskriptidéer til PotC. Og efter denne ”afslutning på trilogien” (citat: en eller anden dansk anmelderudtalelse), så er det da også ret svært at forestille sig at sige forvel til Jack Sparrow og company – simpelthen fordi så mange historier kan begynde, hvor filmen ender.
Et godt råd til dem som skal ind og se dem vil være at gense de to foregående historier forholdsvis kort tid inden man ser den tredje. Der er en del aspekter i filmen, hvor man lige skal tænke en ekstra gang om hvordan og hvorledes det hele nu engang forholder sig. På samme måde som Spiderman 3, så indeholder denne film så mange histoier at det kan være svært at følge med i, men til forskel for Edderkoppeknægtens bedrifter, så bliver historierne bedre fulgt til dørs i denne film og ikke blot oppe og vende for at afslutte dem. Stadig kunne vi som publikum have været foruden et par af historierne uden at vi ville have følt os snydt. Ligeledes vil jeg da sige at kunne man ikke lide de foregående film, så skal man droppe denne helaftensforestilling, da man vil sidde med et ønske om at lide samme skæbne som Davy Jones, bare for at komme ud af biografen.
Men hvad handler filmem så egentlig om udover at de sejler til verdens ende, hvor den scene i sig selv indeholder så meget humor og jeg tænkte, ”hold da kæft, det er sgu da klart sådan det skal fortælles og vises – det havde været skamfuldt at lave den anderledes”. Den starter et lille stykke tid (og farvand) efter vi forlod dem sidst. Spruttefjæset Jones har jo dræbt Sparrow og dermed befinder besætningen sig i Singapore for at hente forstærkning til tilbagebringelsen af Jack. Her bliver det klargjort hvordan Jack skal befries fra Davy Jones’ skab. Efter den præsentation kommer samtlige hovedkarakterers egen underplot for filmen, og derigennem motivationen for at redde (i nogle tilfælde burde ordet redde have anførselstegn omkring sig) Jack. Det indebærer alt fra Turnes ønske om at redde sin far, Tia Dalma skal ophæve en gammel forbandelse, Kaptajn Barbosa vil have sit skib tilbage, Norrington den stakkels lille mand søger stadig en form for hævn og vores egen lille fryd for øjet Kiera Knightley, undskyld Elizabeth Swann, har en dårlig samvittighed som kun kvinder kan have det. I ved når de har glemt at ringe til deres veninde og fortælle om et eller andet ubetydeligt. Men det er også helt iorden her, da det trods alt er hende, der er skyld i at Jack Sparrow ikke lige pt. er blandt levende mennesker.
Den næste time går med noget, der kunne have været et vellykket manuskript I Days of Our Lives (Hortonsagaen) – uden sammenligning ellers iøvrigt. Men forræderri, byttehandler og alliancer bliver skabt på kryds og tværs af de indvolverede personer og blæksprutter. Der gøres meget ud af at fortælle, hvorfor pirater havde et rygte om at være utroværdige I hvert fald. Denne kan ved første oplevelse menes at være en fuldkommen overflødig time af filmen, men jeg vil mene at som filmen skrider mere og mere frem falder det hele mere og mere på plads. Faktisk skammede jeg mig næsten over at have tænkt tanken om hvorledes jeg var uenig i de valg, der var blevet foretaget på daværende tidspunkt i filmen.
Det vil være helt retfærdigt at tolke filmen som en beretning om ”the day you almost captured Captain Jack Sparrow”, eller i det mindste om mødet med denne herlige person. Jeg vil dog næsten hellere tolke det som en beretning af to borgere, den ene fra det høje borgerskab (Swann), den anden, en simpel lærlingesmed (Turner) og om hvorledes de to ser sig nødsaget til at bryde samfundsreglerne og finde sig selv i nye roller. Hvordan de vokser med opgaven minder meget om Sam fra LotR og deres nærmest proportionale karakterudvikling i filmene er da også ret fascinerende. Hvad man hælder mest til må være op til den enkelte at vurdere, for jeg vil mene begge syn er lige gode og kan argumenteres for.
Jeg fik vist alligevel funderet over en del, der foregik de 169 minutter, så uden at trække pinen længere ud er der kun tilbage at give karakter. Savvy, mates?
)
Efter 7-8minutter ku man let blive i tvivl!