Denne her film sparker røv, så er det sagt..... Jævntført en andet topic her på brættet, så ytrede jeg mig i mindre pæne vendinger om en hvis hr. saddams henrettelse, det var jo ikke pænt men alligevel så gjorde jeg det.
Ghosts of cite soleil er en dokumentarfilm, skabt af sønnen af en af dansk films største livsnydere Jørgen Leth (hvor man i feministiske kredse vil benævne ham med så fine titeler som stodder, syg osv. grundet en meget levende fortælling om hvordan han tog Kokkens datter i hans konsulat hus på Haiti), men ikke desto mindre så besidde manden, udover en uhæmmet trang til unge kvinder også nogle snedige film gener, som gjorde at han skabte bl.a. Fem Benspænd osv.
Asger Leth er Jørgens søn og som har arvet farens geniale filmegenskaber. Dette ses på hans seneste film, Ghosts of cite soleil, som er en film der er en skiltring af tiden efter den anden præsident periode hvor Jean-Bertrand Aristide i feb år 2004, begyndte systematisk at dræbe journalister og andre kombattanter som ikke var ham loyal. Der kan læses en spændende og lærerig historie på http://en.wikipedia.org/wiki/Jean-Bertrand_Aristide om manden.. På baggrund af disse tiltag som Aristide begynder derefter uroligheder i landet, som tilsidst også indlemmer hovedstaden i inferno, der bedst kan beskrives som en heksekedel.
Det er med afsat i denne heksekedel at historien tager sit udgangspunkt i slumforstæderne til hovedstaden, hvor man følger to bandeledere (der er brødre) som på hver deres brutale måde, prøver at få hverdagen til at hænge sammen og igennem konstante voldlige konfrontationer prøver de begge at skabe et håb om fremtiden og håbet om at flygte ud af elendigheden, selvom de begge ved at deres dage er talte eftersom at oprørerne nærmere sig hovedstaden.
Det er derfor de indvilliger i at få Asger Leth til at følge deres sidste tid og dermed dokumenterer deres skæbner inden de bare bliver et tal i den endeløse statistik over dræbte og lemlæstede i forbindelse med urolighederne.
I selve filmen som for det meste foregår i et hæsblæsende tempo, tilsat tung musik fra Wyclef Jean, følger man livet i ghettoen og de udfordringer og problemer som det medfører når man nu engang har valgt livet som hardcore Gangster. Pointen er at i denne her film, så er det ikke skuespillere man ser fiktivt dør, det er en dokumentar og det er her at filmens største styrke ligger i..
Man får et fuldstændigt unik indblik i hvordan de to brødre som er af blodsbånd beslægtet, både på en og samme tid elsker med også hader hinanden, med dertil blodige konfrontationer..
Det er en tragisk historie og et bevis på hvor langt ude verden nogen gange kan være. Men det er samtidigt en nødvendig historie der bliver fortalt og jeg sad det meste af tiden med fuldstændigt åben mund, under denne fremvisning og kunne mærke de små hår i nakken blive rejst adskillige gange.
For det er sublim fortæller teknisk måde og tilsat den tunge musik fra Wyclef Jean, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om denne her film fortjener på det kraftigste de bedste anbefalinger, da den giver et indblik i en verden som vi normalt ikke vil have mulighed for at kigge ind i.
Filmen bliver sat op i en række udvalgte biografer rundt i landet d. 3/5 og gør jer selv den tjeneste at gå ind og se den film.
http://www.ghosts07.dk er en fin side, som giver mere information om filmen.
Ellers så tjek wikipedia siden om Aristide, der ligger der en bunke information om Haiti, hvis i ønsker at beskæftige jer videre med denne emnet.
Nå ja og karakteren, har jeg undladt da jeg ikke har nogen sammenligningsgrundlag, men der er ingen tvivl om at den film var voldfed synes jeg.
Ghosts of cite soleil - Filmanmeldelse tilsat ekstra guf
Redaktør: 3dotz