Chart Attack

Først et totalt forfejlet DMA
"...og prisen for årets hit går til.. ... Agnes Obel..." -Whut? Agnes who?

Og nu lukker Unga Bunga?

Hvad er det lige der sker? Er elektronisk musik bare ikke ønsket i dette land?

Iwers skrev:Er elektronisk musik bare ikke ønsket i dette land?

Jo hvis det kommer igennem M. Hampenberg, Rune RK eller Kato's ghettoblaster!


Jeg er glad for at nettet findes, så jeg ikke skal spilde min tid på uduelig dansk musik! Hvad skulle elektronisk musik da gøre uden nettet! Sgu den eneste måde det kan komme ud på herhjemme!

Desværre har der de sidste par år også været en tendens til at de "store" går mainstream og sprøjter en kedelig gang Pitbull i deres musik!

Der har Gry og co været gode til at præsentere nye ideer, og stor kærlighed til musikken! Kommer til at savne dem!

reddet

http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt ... 656150.ece

Agnes Obels album var det eneste album, der var noget værd sidste år. At små-pop-idioter ikke kan få øjnene op for andet, end deres eget lille univers er bare sørgeligt.

Hør det igennem - albummet er pisse fedt og faktisk en af de request tråde, der blev overraskende lange fra sidste år. Så der er nogen på boardet, der vidste hvem tøsen var. Men ja, nogen mener kun det er Breum og Kato, der kan lave musik i DK, hvilket man kan græde sig i søvn over hver nat.

Jeg har selv hørt albummet igennem, det bliver man nødt til når hun vinder så mange priser Det er bestemt ikke dårligt. Agnes Obel bliver nok sat på fremover igen, det er lækkert musik hvis man lige er i humør til noget andet end elektronisk musik, på den måde er det vel en sejr for dansk musik. At bruge awardshowet til at vise noget anderledes musik var nok bare ikke, hvad jeg lige havde forventet. I den tråd burde man nok ikke have leveret årets club-udgivelse til kato med albummet discolized 2.0. At der var en elektronisk pris og at kato fik den, virker i den sammenhæng lidt som at man siger: "Nårh ja, vi skal lige tilfredsstille de mange mainstream pop-house-lyttere". Så burde de nok bestemme sig for hvad de vil med showet i stedet. Jeg tændte nok for fjernsynet og regnede med at salgstal + hitlister nogen lunde ville fortælle mig hvem der løb med priserne ud fra de nominerede i hver enkelt kategori, sådan gik det som bekendt ikke.

Unga bunga fortsætter heldigvis, så der er stadig mulighed for at lytte til andet end top 10 dancechart i radioen, i hvert fald 3 timer om ugen.

og for lige at rette mig selv. det var fallulah, der løb med prisen for årets hit.

Agnes Obel er fantastisk

Desuden, hvad forventer folk af DMA? Det er den populære tilgang til musikken, så dem der vinder er dem, der høres i den brede befolkning. På samme måde som American Music Awards er til den amerikanske musik, og Grammy er i forhold til omsætningstal. Af samme grund roder Kato & Co. og smæsker sig i priser.

Et kig tilbage for 10 år siden vil desuden vise at den elektroniske musik i Danmark ikke er død, men den lever i bedste bedste velgående. Det i sig selv er jo positiv for udviklingen af musikken, hvor den populære tilgang bruger de elektroniske genrers tricks til at forny popmusikken. Den negative del er at genren, der før var undergrund er mainstream i et eller andet aspekt, og alle har en mening om genren (uanset hvor godt de kender til genrens historie og alternativer - men hvem dømmer hvilken mening, der tæller mest, og hvad er mest korrekt?)

Se bare på hiphop og rn'b. For 10 år siden var der ikke et popnummer uden en sjælfyldt overmetroseksuel mand, der krængede sin sjæl om fortabt kærlighed. Uanset hvor fucked-up personen var privat i øvrigt. Dengang var der fandme også langt fra hiphop og rn'b til masseproducenternes tolkning af genrerne. I dag hører vi ikke satans meget til en eller anden flødebolle med kærlighedsproblemer i forhold til unfunfunf-toner på diskotekerne. Den elektroniske musik er ikke død, den lever i bedste overbefolket stil. Jeg husker adskillige timer tilbragt på hardtofindrecords.co.uk og diverse andre sites, for at kunne opstøve de elektroniske toner. I dag skal jeg knap så langt ud i periferien af internetverdenen for at finde samme musikalske indtryk.

Den popularitet de elektroniske genrer har fået er også noget af et antiklimaks for dets lyttere og producenter. For mens man har gjort en dyd ud af hele tiden at slå på "ægte undergrund" er man nu blevet en del af omsætningstal og benhård forretning. Når Sensation ikke længere har en Black-weekend, og dets publikum ikke engang ved at udtalen "White Sensation" er forkert, så er det fordi det handler om at tjene penge og berømmelse. Et menneskehav med flere tusinde mennesker er ikke undergrund; det er popkultur.

Den popkultur gør ondt, og især på det gamle publikum på clubberne. Hvor man før kom som man nu engang var, i det tøj man nu engang havde på den pågældende dag, er nu blevet et plastik-fantastisk-koncept. Man skal shines med nyt dyrt mærketøj og brylcreme. Man bliver nu set og det er her de populære personer kommer. Der skal tages billeder, og momenter skal foreviges med smartphonens kamera fordi man hang ud med - eller var de seje - den pågældende aften. Og for de få ægte DJ's er lektien lige så dyr. De skal nu tage til takke med at spille før/efter/sammen med en eller anden DJ, der normalt spiller på Crazy Daisy. Det der før var et kvalitetsbevist valg er nu skåret ned til at være en i rækken. ØV! De samme numre, der spilles på den nok så stilfulde houseclub kan desuden høres sammen med lidt Kim Larsen/Backstreet Boys/Wham/50 Cent, af en DJ til mindsteløn og med crossfade som sit største talent. Spørgsmålet er hvorfor publikum vil tage til takke med en talentløs DJ: simpelthen fordi de er ligeglade, og den elektroniske musik er blevet en del af mængden.

Men hvad gør alle de der før var undergrund og satte en ære i det? De lader som om de stadig er undergrund. De overlever på at de er sejere end de andre børn i klassen fordi de kan lidt mere musikhistorie. Men samtidig beundrer de den succes de har, fordi de pludselig er populære. Og det er et svært valg; to be or not to be undergrund. Det klarer samvittigheden heldigvis ved at benægte populariteten og den naive del af hjernen vinder. For individet synes stadig at være lidt mere værd end alle de andre efterfølgere. Man var pioner inden for genren og dermed klogere (åbenbart). Rønnebærerne er bare rigtig sure, når andre høster berømmelse og priser inden for ens eget fagfelt. Misundelse er en grim ting, men optræder åbenbart fantastisk godt selvom man er undergrund og cool.

I øvrigt er der to numre, der popper ind i mit hoved mens jeg skriver dette indlæg, og begge er af danske Noir. All About Housemusic og My MTV. Fantastiske numre, af en fantastisk DJ/producer/musiker

DJ Noir - All About Housemusic

I remember the back in the 80's when I first heard electronic music
I knew back then this illegal computer sound was gonna be my call
My heart got hooked on 4x4 beats when house took its journey with
Jack, Chicago and Acid House
Now my heart is hooked forever
It’s in my soul,
In my veins,
On my mind 24/7
Don't care if it’s Jazz, Soul, Tech, Minimal, Funky, Vocal or Hip-house
Name it I love it.

Its all about the House music and it always has been

I don't understand people who satisfy with ordinary pop music
They just listen to whatever radio stations decide they should like and my God, they like it.

Some people even think that house club's for weirdo’s only
Maybe they are right, maybe we are weird, maybe this music is weird
and maybe the clubs are overrated
We were in this for the love of music, for the love of beats, for the love of loops
for the love of loops...

Its all about the House music and it always has been

If you're into house music the DJ scene is like a natural path to follow
And back in the days, DJ's were weird people who like music in a weird way
Back then you'll have to be a nerd to become a DJ
Nowadays everybody wants to be a DJ
Nowadays everybody wants to be that nerd
It sickens me
If you are not in it for the love of the music
Would you please fuck off!
Hate those smart asses who think DJing is the easy way to get laid
Well, get a life!

I wonder what house would be like in the future
Wonder what the clubs would be like
Now that technology has taken over the DJ world
What will the DJ be like in the future
Let’s just hope that house music will keep its soul
Let’s just hope that DJ's will keep their skin
But actually I don't give a shit
We don't give a shit
Because it’s not about how you do it
But why you do it

Its all about the House music and it always will be

Iwers Agnes Obel har så solgt 50.000 i DK og 100.000 i Frankring samt 50.000 i både Tyskland og England..

Det er vist bedre salgstal end de fleste andre - især taget genren i betragtning.

FrZ skrev:Iwers Agnes Obel har så solgt 50.000 i DK og 100.000 i Frankring samt 50.000 i både Tyskland og England..

Det er vist bedre salgstal end de fleste andre - især taget genren i betragtning.

Holland er også helt vilde med hende.