Chart Attack

Er det virkeligt sandt, at man ikke kan se den _UDEN_ 3D?

Hvis vi går i den retning, så vil jeg uden tvivl komme mindre og mindre i biografen, jeg hader det 3D lort som PESTEN! Fuck de skyder sig selv i foden med det her lort, hvis man spørger mig!

QFT...!

Det ødelægger mindre end det gavner som teknologien er nu. Jeg gider ikke have briller på når jeg skal se film (og i hvert fald ikke ud over dem jeg allerede til tider bruger). Desuden virker det lidt tåbeligt når objekter kommer flyvende mod en i 3D-lala-land, men kun inden for det begrænsede lærreds rammer. Man bliver konstant mindet om at det er en illusion, ikke fordi vi ikke allerede ved det, men det forhindrer publikum i at fordybe sig ordentligt i oplevelsen.

QrazyLeg skrev:men det forhindrer publikum i at fordybe sig ordentligt i oplevelsen.

Det synes jeg nu slet ikke er rigtigt, tværtimod. Jeg havde den helt modsatte oplevelse. Men det er vel smag og behag.

Er det ikke sådan, at film der laves i 3D også laves i alm. (2D?)? Synes i hvert fald jeg kun har oplevet, at begge slags kører i biffen.

I dag er der hovedsageligt to forskellige måder at lave 3D film på.

Meget kort fortalt:
1.
Med to kameraer ved siden af hinanden, der simultant optager, hvor de er forbundet således at de skiftevis optager en frame hver. Der findes flere kamera-systemer, hvor det i bund og grund kun er et kamera, men med to objektiver, der benyttes. Det mest benyttede er Fusion 3D, som James Cameron fik udviklet til Avatar - og som nu er industri-standard. I postproduktionen (redigeringsrummet) dannes der to film. En med 3D-effekt, og en, der er en sammensmeltning af de to kameraer, som er det klassiske 2D, som vi normalt har været vant til.
Denne form for 3D kaldes S3D (Stereoscopic 3-Dimensional).

2.
Som i de gode gamle dage filmer man med et ganske almindeligt almindeligt studiokamera. Hele 3D processen sker i redigeringsrummet efter filmen er klippet. Der er diverse software, til at klare dette, og det er denne metode, der benyttes når tidligere inspillet film skal genudgives til 3D. Dette er en noget billigere løsning, men altså heller ikke nær så effektfuld som metode 1.
Denne metode kaldes også monoscopic 3D.



I bund og grund vil alle med et hjemmevideokamera kunne lave en 3D-film, men skal man have samme software som filmstudierne så kræver det en computer med minimum to stk. Xeon 5500 processorer, minimum 128 GB ram i den dyre ende og selvfølgelig en computer der kan trække det (som f.eks. HP ProLiant BL460c G6 Server), altså samlet pris som en mindre familiebil... Så skulle man til gengæld også kunne rendere en film på 90 minutter sådan nogenlunde hurtigt (her taler vi dage, og ikke timer).

I begge tilfælde har man to identiske film at kunne trække ud af redigeringsrummet. En med 3D-effekt, en anden uden.

Ja ja.. Men du svarede ikke på mit spørgsmål?

Nå men så er svaret således: Ja, der er laves to forskellige. Det er heller ikke alle biografer, der har 3D-udstyr, endsige bare digitale. Langt de fleste film vises stadig ikke med digitalt billede - men kun lyd, sørgeligt men sandt.

Lavede man kun en 3D version, så ville man skære halvdelen af publikum fra.