Side 1 af 1

[12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 08 mar 2010, 11:56
af chreddy1
Billede

Starttidspunkt: 12. marts 2010 kl. 23:00
Sluttidspunkt: 13. marts 2010 kl. 05:00
Sted: Train, Århus
Lineup: Ferry Corsten, Morten Breum, Kris O'Niel, Mike Hawkins

Forsalg: 160 kr. pr. billet - https://www.ebillet.dk/buy.listtt.aspx? ... refno=1768
Køb ved døren: 190 kr. pr. billet
Aldersgrænse: 18 år på Train Natklub


PT & Present Århus, har i de senere år haft tradition for at lokke nogle af verdens bedste DJ’s og producere inden for de elektroniske genrer til landet, og nu sker det igen. Denne gang i skikkelse af hollandske Ferry Corsten, som vil rive gulvet fra hinanden fredag d. 12. marts 2010 på Train i Århus. Dørene åbner kl. 23:00.

Som support har han af tidens hotteste stjerneskud herhjemme, Morten Breum, der i år havde fornøjelsen af at spille som det danske indslag ved Sensation i PARKEN, og lige nu råhitter sammen med Nik & Jay på nummeret ”Domestic”.
Udover Morten udgør den århusianske hjemmedreng, Mike Hawkins, sidste del af lineuppet den 12. Marts.

Ferry Corsten er en af branchens helt tunge drenge. Han har spillet overalt på kloden, leveret utallige legendariske megashows på partyøen Ibiza, udgivet et væld af plader, modtaget talrige priser og er netop blevet kåret til verdens 7., bedste DJ af det anerkendte og respekterede DJ Mag i England. Han har samtidig haft den store ære, at være placeret i top 10 på selvsamme liste i de seneste 10 år.

Og netop 10 år er der gået siden Ferry Corsten, som i dag er 36 år, for alvor brød bredt igennem verden over med sin melodiøse trance. Klassikeren over dem alle er vel nok ”Out Of The Blue”, som han lavede under sit System F-alias. Men i samme periode lavede han også klassikerne ”Carte Blanche” sammen med Vincent De Moor under navnet Veracocha og ”Gouryella” under navet Gouryella sammen med Tiësto. Samtidig remixede han William Orbit’s ”Barber’s Adagio For Strings” som blev et kæmpehit over hele kloden.

Selv om producenten og DJ’ en bedst er kendt for sin trance klassikere, er Corsten også blevet kendt for at skubbe grænserne kreativt, og han har altid været ivrig efter at skifte sin musikalske stil, når stemningen har ramt ham.

2010 er sat til at være et af Ferry Corsten travleste år endnu. Ud over, at et kommende album fejrer 10-året for den ultimative trancehymne System F – ”Out of the Blue", har Ferry Corsten blandt andet travlt med at forberede et opsamlingsalbum med eksklusivt materiale og et andet projekt under eget navn med en tilhørende stor turné sat til kickoff engang i det nye år.

http://natklub.train.dk/kalender.asp?AjrDcmntId=2051
http://www.facebook.com/event.php?eid=218746067601

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 08 mar 2010, 13:03
af Sunshine
Nice event! Men hvem har lavet flyeren? Sorry men jeg hader bare stavefejl, det springer mig lige i øjnene og det er så amatøragtigt!

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 08 mar 2010, 15:00
af chreddy1
Aner det ikke.. Kopierede bare flyeren fra facebook, og er egentligt det eneste sted jeg har set den..

Men det skal nu nok blive pisse fedt.. Som det nok kan høres, så vil jeg være til stede.. :)

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 09 mar 2010, 00:01
af FrZ
Sunshine skrev:Nice event! Men hvem har lavet flyeren? Sorry men jeg hader bare stavefejl, det springer mig lige i øjnene og det er så amatøragtigt!
Ja, men så vidt mit øje skuer, er der kun éen - så helt slemt er det heller ikke :P

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 09 mar 2010, 10:11
af Liquid^
Det skal nok blive godt. Vi er 4 stykker der tager ned og ser hvad det er for noget.

Har aldrig været på Train så det bliver spændende at se hvad det er for noget :)

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 09 mar 2010, 10:56
af chreddy1
Så kom der også en timetable.. :)

Timetable:
23:00-24:00 - Morten Breum
24:00-03:00 - Ferry Corsten
03:00-04:00 - Kris O'Neil
04:00-05:00 - Mike Hawkins

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 09 mar 2010, 16:06
af DjMail
Stavefejl er klart uheldigt, men altså budskabet kommer vist fint frem.
Havde den været proppet med stavefejl så havde det været skidt.

Baggrunden på flyeren er dog alt for trance cliche :)

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 11 mar 2010, 11:46
af Sunshine
Budskabet er der bestemt, men jeg synes stadig det er for dårligt. Havde det nu blot været en stavefejl i teksten, så var det ok. Men på flyeren? Jeg går ud fra, at sådan en er lavet for at den skal trykkes og hænges op diverse steder, og at de så ikke kan finde ud af at stave et af navnene rigtigt, er bare for ringe. Sorry, men det er bare min mening.

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 12 mar 2010, 09:10
af DjMail
Hehe min verden vælter nu ikke pga. en stavefejl på en flyer.
Det må være utrolig hårdt for dig at samle en avis op og læse den.
Eller noget som helst andet på skrift :)

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 12 mar 2010, 11:41
af Sunshine
DjMail skrev:Hehe min verden vælter nu ikke pga. en stavefejl på en flyer.
Det må være utrolig hårdt for dig at samle en avis op og læse den.
Eller noget som helst andet på skrift :)
Det er også grunden til jeg ikke læser gratisaviser, jeg kan simpelt hen ikke snuppe det. Du ved hvordan jeg har det med stavefejl :p

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 12 mar 2010, 13:17
af DjMail
Hvis bare gratis aviserne var de værste, men det er de jo langt fra.
Ta 5 min på eb.dk eller bt.dk - og du vil skrige til himlen :)

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 12 mar 2010, 13:41
af Sunshine
ja dem glemte jeg at nævne sidst -det er også grunden til at jeg ikke læser hverken eb eller bt. Jeg foretrækker faktisk at høre/se nyheder i radio og TV, men der kan jeg jo så græmme mig over enten en dialekt eller et "lagt" hvor der skulle have været sagt "ligge" og des lige.... :D dog synes jeg, at det skrevne medie er meget mere fyldt af fejl end dem nyhedsoplæserne begår.

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 12 mar 2010, 15:05
af DjMail
Det tror jeg er ret normalt, hvis man ser på folks evner til henholdsvis at tale korrekt og skrive korrekt.

Re: [12/3-10] Ferry Corsten @ Train

: 20 mar 2010, 04:33
af Liquid^
Det var da pisse fedt. Det var første gang jeg var på Train, men det er noget helt andet end når man er vandt til gaden :)