Må man onanere bag rattet i Danmark?
: 25 sep 2009, 12:19
kilde:Færdselsloven forbyder, at man taler i mobiltelefon, mens man kører bil. Men hvad med onani?
Spørgsmålet er aktuelt efter et trafikuheld i Sverige, hvor en lastbilchauffør onanerede så kraftigt under kørslen, at han mistede herredømmet over lastbilen og kørte galt, så lastbilen væltede om på siden.
Læs her, hvad der skete, da den opstemte chauffør blev afhørt på politistationen.
Den danske færdselslovgivning forbyder specifikt, at billister taler i mobil eller sms'er under kørslen, men er langt mere vag, når det drejer sig om onani og samleje. For at skabe klarhed om, hvor langt man som billist i Danmark må gå i sin selvtilfredsstillelse, har B.T. ringet til Færdselspolitiet.
Hej, jeg er journalist på B.T. Er det lovligt eller ulovligt at onanere, mens man kører bil?
- Loven siger ikke noget specifikt om onani. Men man kan sige, at det er en tilsidesættelse af § 3 i færdselsloven, hvor der står at trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed. Man udviser ikke agtpågivenhed, hvis man fjerner fokus fra trafikken ved at sidde og onanerer, lyder det tøvende fra holdleder Kim Petersen fra Københavns Færdselspoliti.
Hvad er straffen, hvis man bliver stoppet af politiet, mens man onanerer?
- Der gælder de samme regler, som hvis man læser kort eller foretager sig andet, der gør at man ikke kan koncentrere sig om trafikken. Man risikerer bøde og i værste fald frakendelse af kørekortet. Hvis andre trafikanter kan se, hvad man foretager sig, kan man også få en bøde for blufærdighedskrænkelse.
Ved du, om der er mange der onanerer i trafikken i Danmark?
- Jeg har ikke hørt om, at vi nogensinde har stoppet nogen, der onanerede. Men jeg ved, at vi har stoppet lastbilchauffører der læser aviser og bøger, mens de kører på motorvejen og så lige kigger op på vejen en gang i mellem.
http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/maa ... -i-danmark