Side 1 af 1

NFL kan være på vej til Parken

: 26 feb 2008, 11:11
af Dj Dk
Allerede næste år kan hold fra den amerikanske fodboldliga, NFL, tørne sammen i Parken. Ligaen søger alternative indtjeningsmuligheder, skriver Jyllands-Posten.

Danmark kan allerede næste år få lov at sætte scenen til en af de mest markante bestræbelser på at promovere amerikansk topsport til et europæisk tv-publikum, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. NFL - ligaen for amerikansk fodbold - søger indtjeninger på markeder uden for USA. Amerikanerne overvejer derfor at afvikle en regulær ligakamp i Parken i København allerede næste år eller i 2010.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, fortæller til Jyllands-Posten, at der er blevet holdt formelle møder om muligheden.

- Det er ikke bare løs snak. Vi har holdt formelle møder med NFL's ledelse, og det sker altså ikke, hvis ikke NFL seriøst overvejer Danmark, siger ambassadøren.

Også Parkens bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, bekræfter over for avisen, at han kenderne til planerne.

jeg synes personligt at det ville være alt for fedt, hvis NFL kom til Danmark :)

: 26 feb 2008, 11:53
af DjMail
Jeg begynder at spare op allerede nu

: 26 feb 2008, 12:04
af Bubbie
Ifølge Claus Elming er udsigterne til en NFL kamp i PARKEN dog ikke så lyse igen..

"Jeg tror stadig ikke på det før jeg ser det. En af de kapaciteter, som der nødvendig for at NFL vil spille en kamp i et land, det er et stadion med 60.000 tilskuere," siger Claus Elming til TV 2 Sporten.

Kilde: http://sporten.tv2.dk/nfl/article.php/id-10585434.html

Dog skal det siges, at hvis amerikanerne er ligeglade med kapaciteten i PARKEN, så krydser jeg fingre for at jeg får fat i en billet i tide..

..

: 26 feb 2008, 16:35
af T-Man
Mon dog vi er så heldige...

Det ville nok være mere logisk f.eks. at afholde det et sted som camp nou i barcelona, med plads til små 100.000 tilskuere og mere central beliggenhed i Europa, men det kunne da være rigtig fedt hvis det kom til parken :)

: 26 feb 2008, 21:04
af Jinsenu
Det kommer ikke til at ske.

Det vil være så meget mere logisk at holde i Tyskland.

: 26 feb 2008, 21:10
af DJ LAU
Synes sgu lige de skal sørge for et ordentligt græstæppe til fodbold (her menes der RIGTIG fodbold) før de begynder at lade 50 amerikanske damptromler jorde banen endnu mere end den er i forvejen.

: 26 feb 2008, 21:57
af hindsberg
DJ LAU skrev:Synes sgu lige de skal sørge for et ordentligt græstæppe til fodbold (her menes der RIGTIG fodbold) før de begynder at lade 50 amerikanske damptromler jorde banen endnu mere end den er i forvejen.
HØRT!