Nå. Kort process. Så var jeg sgu ude og køre i Sølvpilen.
Steg på toget i Odense og kom ned af rulletrappen, som var godt indhyllet i alt den diesel røg der kom fra toget. Hovedmotoren i den ene ende var lige blevet startet op, hvilket svarer til en koldstart af 100 dieselbiler som giver fuld gas.
Da jeg kom ind i toget var det første jeg så de meget fine kupeer på 1. klasse. Enormt flotte og indsvøbt i flot brunt træ, som resten af vognen iøvrigt også var.
Da der ikke var flere pladser på 1. gik jeg længere ned igennem toget og kom til de almindelige pladser som også var besat. Længere nede kom der en lille kioks/cafe midt i en vogn som en helt naturlig indbygget bar i denne vogn. I næste vogn var der så en ledig plads og jeg fik sat mig midtfor i vognen.
Da toget starter må jeg sige at jeg er temmelig overrasket da toget sætter igang. Det vibrerer eller larmer overhovedet ikke. Vi kører ca 80 hele vejen, ikke så hurtigt for toget der kan blæse afsted med 160, men så ufatteligt behageligt og en dejlig rolig transportmåde som man kunne forestille sig. Der er altså gået noget tabt til de nyere tog.
Fremme i tommerup nåede jeg lige at kigge op i førerhuset også, der var godtnok ikke så meget plads men lokomotivføren sagde at der var nogle andre tog som var værre. Men føren har ihvertfald ikke haft del i den luksus som passagerene har haft.
En meget spændende tur, som endte med jeg stod og gloede lidt på gennemgående tog nede i tommerup før jeg skulle hjem.
Alt sammen for 80 kr.
Kode: Vælg alt
I slutningen af 1950'erne begyndte DSB at kigge sig om efter afløsere for de gamle lyntog fra 30'erne. Dels fordi kritikken af de gamle lyntog var taget til og dels fordi de nye færger på Storebælt havde større kapacitet, hvilket ikke helt kunne udnyttes med de gamle 3- og 4-vogns lyntog.
Efter at man havde kigget på flere udenlandske togtyper, faldt valget på de tyske TEE (Trans Europa Express) togsæt, dog med visse ændringer til danske forhold.
Af hensyn til færgerne på Storebælt blev det besluttet at dele toget op i to halvtog på hver 4 vogne. Det var derfor nødvendigt at konstruere en styrevogn til den danske version af togene.
De første af de nye lyntog leveredes i 1963 og et togsæt bestod af to motorvogne og 6 mellemvogne (heraf to styrevogne). I 1966 leveredes yderligere lyntogsmateriel, således at der kunne oprangeres 5 hele togsæt (10 halvtog).
I 1983-84 blev lyntogene moderniseret og i den forbindelse malet om i sølvfarve og døbt "Sølvpilen".
I starten af 90'erne blev de afløst i fjerntrafikken af IC3 togene, hvorefter samtlige sæt på nær et blev solgt til et trafikselskab i Polen, hvor de dog ikke kørte ret meget og i dag er hugget op.
Tekniske data for MA460:
Byggeår: 1963
Leverandør: MAN
Motor: Maybach type MD650, 12 cylindre
Transmission: Dieselhydraulisk
Effekt: 1100 HK
Tjenestevægt: 51,0 t
Max. hastighed: 160 km/t
