R5 er regionkode for bl.a. Rusland. Der findes 8 forskellige regioner og så region 0 (som kan afspilles på alle dvd-afspillere. Ofte er det pornofilm og musikdvd'er der har R0)
Region 1 > USA og Canada
Region 2 > Europa, Sydafrika, Japan og Mellemøsten,
Region 3 > Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og dele af Asien
Region 4 > Australien, New Zealand og Latinamerika (R4 har samme kvalitet som R2 ireglen har. Ofte er udgivelserne på R2 og R4 også ret ens. En del dvd'er er derfor både R2 og 4 på samme tid)
Region 5 > Østeuropa, Rusland, Afrika og Indien
Region 6 > Kina
Region 7 > Hvis en dvd er produceret til et bestemt formål gives har den R7-kodning. Nogle DVD-screenere er R7.
Region 8 > Krydstogtskibe, fly og lignende
Region 0 > Kan afspilles på alle dvd-afspillere. Eneste begrænsning er om dvd'en er progressiv eller Interlaced - dvs. PAL eller NTSC
NTSC er som regel kun at finde på R1 (som er en ren NTSC-kode) og størstedelen af R3, R5, R6, R7, R8-udgivelserne. Det hænder at de udgives som PAL afhænging hvilket asiatisk selskab der udgiver DVD'en.
R2, R4 er rene PAL-formater. Det hænder dog at R3 og i særdeleshed R5 udgives som PAL også.
Hvad der er bedst mellem NTSC og PAL er lige så svært at svare på som kampen mellem MAC og PC. NTSC har en lydmæssig fordel, mens PAL har en billedemæssig fordel. Og det forhold kan endda skifte alt efter tv, projekter og tilslutninger. Har man en digtital tilslutning som coaxial til lyd og hdmi til billede giver det nogle fordele ved det ene format som ikke er ved det andet og omvendt. Så det er altså en religion uden lige.
Grunden til de forskellige koder er ganske simpel. Det skal undgå at vi i Danmark eksempelvis afspiller en film som er udgivet i USA. Film har ikke samme premieredatoer rundt om i verden, hverken i biograf eller DVD. Så for at beskytte filmens indtjeningsmuligheder og distributørers rettigheder i de enkelte verdensdele gav man DVD'er forskellige formater. Dette koncept er dog noget svært at overholde da langt størstedelen af DVD-afspillere forholdsvis let kan gøres kodefrie.
Film der hentes på nettet og som er kodet ordentligt, har fået fjernet regionslåsen. Dog er der stadig PAL og NTSC-forbeholdet, men det er også det eneste. Selvom ens dvd-afspiller ikke kan afspille andet end R2 så bremser det ikke vejen for at den både kan afspille NTSC og PAL formatet. På samme måde, hvis ens afspiller er låst til PAL men ikke er regionslåst så kan den sagtens afspille R1, hvis udgivelsen er PAL (sker dog aldrig, men nogen regioner udgives som tidligere skrevet i to formater).
Og synes I dette var lidt forvirrende? Så glæd Jer til HD-DVD og BluRay for alvor går i krig. En krig som iøvrigt HD-DVD vinder pga. fordelene ved HD-Audio
