nco skrev:eg kan ikke forstå hvorfor danske kunsterne og såkaldte clubber skal oprettes der inde. Hvorfor laver de ikke bare en alm. flot og præsentabel hjemmeside? Er det virkelig den netværksfunktion som trækker så meget i dem?
Det der trækker ved MySpace er:
De mange brugere:
I skrivende stund er der 149.437.622 profiler derinde
Toms MyFriendsliste har antallet af profiler derinde, så store muligheder for at "social networke".
(Tom er iøvrigt en af de to udviklere af MySpace. Trods han kun er i bestyrelsen nu, så bruges hans avatar (virtuelle ID)/profil til at skabe et personligt forhold til siden. I modsætning med blot at få en email med ren tekst om hvad man nu engang har meldt sig til.
Blogfunktionerne: [Teori: Rebecca Blood: You've Got Blog! samt
Magid og Collier: MySpace Unraveled - What it is and how to use it safely]
MySpace og Friendster startede op på ca. samme tid. Hvad kan (kunne) MySpace som de andre sider som Friendster, Youtube og alle de andre ikke kunne/kan? På MySpace er der mulighed for videoblogging, fotoblogging, moblogging (mobiltelefon), weblogging (tekst) og audioblogging. De andre steder tilbyder kun en, maks to, blogfunktion(er), så vil man udtrykke sig gennem flere medier kræver det flere konti rundt omkring. Det er frustrerende for de folk der følger med i ens logs at skulle besøge flere hjemmesider bare for at følge et enkelt menneskes tanker og liv.
MySpace Groups: [Teori: Michel Maffesoli, Zygmunt Bauman, Jürgen Habermas og til dels Anthony Giddens]
Muligheden for interessegruppetilmelding og/eller selv danne sin egen interessegruppe er essentielt i det samfund vi lever i. Michel Maffesoli og Zygmunt Bauman (filosoffer inden for sociologi) siger at individet først kan leve i overensstemt lykke, det vil sige at kende sit eget "jeg" hvis samfundsmæssige emner (lige fra politiske emner til fritidsinteresser) bliver taget stilling til i mindre sociale grupper, da det hele udspringer af en større social gruppe - eksempelvis det at være dansker, europæer eller verdensborger. Når individet har fundet en måde hvorledes denne vil statuere sig i den mindre gruppe, bliver han eller hun klar over sin identitet og lykken indtræffer i de processer, hvor definitionen af selvet finder sted. Det er normalen at individer tilmelder og afmelder sig disse nye stammefællesskaber efter behov - og ikke fordi andre dikterer at man skal.
På MySpace kan man frit vælge interessegrupper som skulle passe til ens behov - og heraf kan man også afmelde sig dette igen. På lignende sider som Friendster (det er nærmeste "konkurrent", så derfor jeg laver denne sammenligning flere gange) er man begrænset til grupper ud fra alder, køn og geografisk placering. Hvilket væsentligt adskiller sig fra den sociale struktur som vi lever under. Det svarer lidt til herinde at hvis man bor i Odense ville man kun kunne skrive i Offtopic, mens brugere under 17 i resten af landet kun vil have adgang til Review-sektionen.
Desuden er der konstant let adgang til gruppefunktionen. Yahoo! Groups er eksempeltvis adskilt fra sidens andre funktioner; man skal altså indtaste en ny adresse for at komme ind til sin gruppe og snakke med dem. Det skal man ikke på MySpace.
Tilmeldingsprocedurens simpelthed (KISS = Keep It Simple Stupid): [Teori: Hansen: Motiverende Design og J.B. Fogg: Persuasive Technology ( Using Computers to Change What We Think and Do)
Meget korte, præcise sætninger og trigger words (links, der er symboliseret ved et ord istedet for et normalt link. Det kunne være "Click here", "[sign up] here", "Upload Photo", "Toms" i dette indlæg osv) udgør nøglebegrebet i at forføre brugere til at tilmelde sig, uden at de føler sig presset til at give flere oplysninger om dem selv end hvis de selv vil. MySpace og Google er nogle af de bedste til dette.
Designet, funktionaliteten: [Teori: Fogg og Hansen]
Muligt det er grimt som aldrig set andre steder end 123hjemmesider. Men det er let at modificere og gøre en anelse personlig - afspejle hvem man er, uden nogen genskab til webkodning overhovedet. Og kan man finde rundt på ens MySpace-side, kan man finde rundt på dem alle.
Støder man på en side, hvor brugeren eksempelvis ikke har en blog, men at man synes denne burde have en kan man klikke i et felt og fortælle brugeren om blogfunktionen. En automatisk besked bliver leveret og herigennem bliver der gennemgået hvorledes funktionen virker. Bruger til bruger interaktion. Den stille masse er blevet den råbende masse - siger de gode sociologer og når muligheden er der som her bliver det benyttet.
De kendte: [Bauman, Maffesoli, Habermas, Henrik Dahl: Hvis Din Nabo Var en Bil - nej det er ikke ham fra tv]
Filmen Råzone, Robbie Williams, Hayden Pannetiere, Madonna og alverdens andre har MySpace-profiler. Kan man komme på deres MyFriendsliste opnår man accept udefra i det , det er med til at definere en ud fra det større sociale miljø gennem fællesnævnere - noget vi alle kender.
----
En døgnflue vil jeg bestemt ikke mene det er. Fremtiden for MySpace, efter mit gæt vil være tvserier og film man gratis kan se, følge med i. MySpacegruppen har så sent som i december haft et møde om hvad fremtiden for MySpace er, da det i sin nuværende form er ved at være forældet i internetsammenhænge. Theveniceprojekt/Joost, som Arne beskrev herinde, vil ifølge ejerne også være et koncept der vil kunne findes på MySpace. Ikke i samarbejde med Joost, men ud fra MySpaces egen aftaler med medierne. Så det bliver en interaktiv og virtuel tv-kanal/hjemmebiograf på brugerens præmisser - og gratis. Og stadig med musiktilbud og live-koncerter.
(Oventående er baseret ud fra egne observationer, udtalelser fra MySpace og Scollon: Nexus Analysis of Practice)
