Ikke onde tunger eller noget, men lige for at rette lidt på dig så havde Simpsons premiere i 1989, hvilket giver den pt 17 år

Det er gør ikke præstationen mindre, tværtimod. Og inden da - tilbage i 1987 var Familien Simpson en del af The Tracey Ullman Show, der lagde grundlaget for en julespecial med dem i 1989, hvorefter det blev en fast serie.
En stor del af seriens popularitet og lange levetid skyldes tre ting, hvor punkt 2 og 3 iøvrigt er afhængig af punkt 1.
1) Det er netop en animations-serie. Det gør at den på intet tidspunkt vil blive offer for naturens ældningsproces og dermed kan bevare sit præmis.
2) Det er en social-kritisk situationskomedie [sitcom]. For sitcoms gælder det altid at personerne skal være gennemgående figurer, men hvert afsnit kan have sin egen storyline og ikke behøver være afhængige af hinanden. For tegnede figurer er det lettere at få dem placeret i skæve situationer uden at selve produktionen koster det samme som flyvevåbnets årsbudget. For modtageren er det også mere acceptabelt at en animationsfigur i et afsnit kan være direktør eller politisk aktiv for i næste afsnit at være arbejdsløs. Identificeringen af figuren er universel og dermed opnås en minimal referenceramme.
I forlængelse af det har mange af de udtryk og situationer i serien været grundlag for heftig debat inden for den offentlige amerikanske sektor. Skoler har banlyst Bart Simpsons tøj og forhenværende præsident George Bush har offentligt kritiseret programmet for dens u-autoritære fortælling.
3) Amerikanerne elsker at gøre grin med sig selv. Det er et af verdens mest selvironiske folkefærd. "The land of dreams" består af mere end blot tosser fra Utah og familiesammenføringsindavl fra West Wirginia (Nu sidder Lokefar og griner). Det kan også ses på andre kontroversielle serier (og især sitcoms), helt tilbage fra "I Love Lucy" og "The Goldbergs" i starten af 1950'erne. Begge de serier startede som radioudsendelser tilbage i 1920'erne. Det følges helt op til i dag med f.eks. den for nyligt afsluttede serie Will and Grace. Jeg kunne komme her med en hel bibel af teorier og aspekter i andre serier, men det skal jeg nok skåne Jer for.
Dertil kommer det at The Simpsons kom på det helt rette tidspunkt. ABC, CBS og NBC (The Big Three) kontrollerede det amerikanske tv-marked. CBS Og NBC var radiostationer tilbage fra 1920'erne og iøvrigt dem med de to sitcoms jeg referede til. ABC var udspringer af NBC. Matt Groening havde forsøgt at sælge serien til de tre stationer, men var blevet afvist pga. seriens kontroversielle omdrejningspunkt. I slutningen af 80'erne gik det amok med nye tvstationer i USA. FOX var en af dem og ingen stationer havde særlig god økonomi. Matt Groening stod med et tilbud om den første animerede serie i USA siden 60'erne (Flintsones, Jetsons). Den var billig og i en tid hvor alle stationer forsøgte at få deres navn slået fast, så havde FOX her mulighed for at få en billig fast serie, hvor de 12-17 årige var målgruppen. Den målgruppe var også dengang pengestærk set i forhold til merchandise-indtægter men som tv-målgruppe var det risikabelt. Alligevel fik den chancen og det endte jo meget godt.
Selvom The Simpsons ikke blev, på det tidspunkt , betegnet som "fornuftigt tv" så blev familien Simpson flagskibet for FOX, med deres første serie til at opnå top10 ranking i 1990, hvor seriens sendetidspunkt det år lå på samme tidspunkt som det mest populære tvshow på det tidspunkt "The Cosby Show". FOX tog kampen op og resultatet blev at "The Cosby Show" skiftede sendetidspunkt.
Og man skal heller ikke undervurdere genialiteten bag The Simpsons. Serien er fyldt med kulturelle referencer og det opleves tit at de store biograffilm også kommer under behandling deri. Alt ligefra en speciel kameraføring (der i en tegnefilm er virtuel), til store scener og talemåder bliver gengivet i Simpsons universet. Men de bliver det kun hvis det forstærker og underbygger det enkelte afsnits fortælling.