Side 1 af 1

CODA's retslige beføjelser

: 27 mar 2006, 13:00
af Lokefar
Min frisør havde fornylig besøg af CODA, og var nødsaget til endten at betale eller stoppe med at høre radio da CODA mente at hans frisørsalon var "offentligt rum". Men hvilke beføjelser har CODA egentlig for at lave uanmeldt besøg?
Endvidere hvad er definationen af "offentlig" rum?
Skal jeg betale CODA afgift hvis jeg hører radio en dag og glemmer at låse døren?
Nogen der har styr på reglerne omkring CODA?

: 28 mar 2006, 00:50
af Bacher
1. Det hedder KODA, KOmponistrettigheder i DAnmark. KODA varetager altså komponisternes rettigheder. GRAMEX varetager de udøvende kunstneres rettigheder. Man skal normalt betale til begge organisationer. Komponisterne overdrager altså deres rettigheder til KODA, som derefter kradser pengene ind på deres vegne.

2. Offentlig fremførelse er defineret i Lov om ophavsret §2 stk. 4.:
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og
2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Der findes mange afgørelser der præciserer loven. For eksempel er det fastslået i en højesteretsdomfra 1999 at musik i fritids og ungdomsklubber normalt ikke skal betragtes som offentlig fremførelse. En anden højesteretsafgørelse fra 2004 har fastslået at en gymnatikforening heller ikke skal betale afgift.

En frisørsalon hører under "fremførelse i en erhversvirksomhed" og derfor skal der betales til KODA/GRAMEX for at få lov til at spille beskyttet musik for kunderne. Dette er også fastslået i dom fra Vestre Landsret af 3. september 1999. Trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 2057:
Indehaveren af en frisørsalon afspillede musik i salonen. Han havde alene 4-5 kunder om dagen og fortalte, at musikken kun var for hans egen skyld, og da han allerede havde betalt for musikbåndene, mente han ikke, at han også skulle betale afgift til KODA. Afspilning af musik i salonen blev dog alligevel af retten betragtet som offentlig fremførelse, da der var fri adgang til frisørsalonen.