anmeldelse af Gasolin (dokumentarfilmen)
: 10 feb 2006, 01:03
Ja.... Nogle gange er man et svin, andre gange så er man bare heldig. Jeg lader CAs dømme hvad jeg er, men er netop vendt efter en meget tidlig forpræmiere på den nye dokumentarfilm om det legendariske rockband Gasolin.
På denne baggrund, synes jeg det ville være rimeligt at dele mine oplevelser med jer om denne film og lad mig sige det med det samme, denne her film kan godt gå hen og blive en af de bedste anmeldte danske film (hvis ikke den bedste), når kalenderbladet skifter fra år 06 til 07. Nøj hvor den film har potentiale.
Filmen omdrejningspunkt er fortællingen om hvordan bandet gasolin blev skabt, hvordan det så og hvordan det sejrede. Man fristes til at sige: ingen over, ingen under og ingen ved siden af. De færreste kan vel fornægte hvor stor indflydelse gasolin har haft på moderne danskmusikliv.
Filmen kører efter et kronologisk skabelon, hvor man bliver præsenteret for de forskellige bandmedlemmer som hver især udtaler sig om forholdet til bandet og hver især udfra deres livsopfattelse forklare og fortæller historien om bandet. Hvor man som tilskuere lynhurtigt bliver draget ind i de forskellige opfattelser og hinandens modsætning imellem de to guitarister i bandet: Franz Beckerlee, som den moderne og en stærk tilhænger af avantgarden indenfor jazz, hvilket resulterer at han vil synge og spille som en dansk klon af Jimmi Hendrix. Kim Larsen (lune larsen - den mand har humor), er derimod strækt inspireret af den danske højskolesangbog og betragter blot instrumenterne som et ekstra krydderi.
Det kan jo sige sig selv, at det er denne forskel imellem de forskellige opfattelser blandt de to alfa hanner, som er med til at skabe den gnist og den uenighed som bl.a. er en af grundene til bandet ikke eksisterer mere. Men lad det ligge.
Filmens største scoop er udover at man skifter mellem de forskellige interviews, at man får de eksterne folk som pladeselskabsdirektører mm, integreret så godt i filmen at man blot tænker, nå ja, det skal der også med for at samle hele historien.
Overordnet set, hvis der skal gives en karakter, såfrem man overhovedet kan give dokumentarfilme karakter udfra de samme kriterier som almindelige spillefilm, så er der ingen tvivl om at denne film kan klare en tur på det store lærred (her kan drengene godt glemme alt om jeres ussele screeners på jeres 21"). Filmen er utroligt godt klippet, enhver af de andre bandmedlemmers kommentare er ufattelige sjove, filmen giver et råt og usødet billede af hvordan det foregik samtidigt med at man får en lærerig leksion i hvordan verden dengang hang sammen. Se det er klasse. Filmen er instrueret af Anders Østergaard, som instrueret den mesterlige Mig & Tintin.
Selve filmen vil have relevant for de fleste og de fleste vil få meget ud af filmen og modsat Rocket Brothers (dokumentar om Kashmir), så får filmen her præmiere i 31 biografer landet over, så det burde være muligt at komme til at se denne film, hvilket man burde unde sig - det er ufatteligt så lang tid siden jeg har set noget ligeså begavet som dette. Derfor er karakteren også
Gasolin - Dansk dokumentar - præmiere 10 marts
På denne baggrund, synes jeg det ville være rimeligt at dele mine oplevelser med jer om denne film og lad mig sige det med det samme, denne her film kan godt gå hen og blive en af de bedste anmeldte danske film (hvis ikke den bedste), når kalenderbladet skifter fra år 06 til 07. Nøj hvor den film har potentiale.
Filmen omdrejningspunkt er fortællingen om hvordan bandet gasolin blev skabt, hvordan det så og hvordan det sejrede. Man fristes til at sige: ingen over, ingen under og ingen ved siden af. De færreste kan vel fornægte hvor stor indflydelse gasolin har haft på moderne danskmusikliv.
Filmen kører efter et kronologisk skabelon, hvor man bliver præsenteret for de forskellige bandmedlemmer som hver især udtaler sig om forholdet til bandet og hver især udfra deres livsopfattelse forklare og fortæller historien om bandet. Hvor man som tilskuere lynhurtigt bliver draget ind i de forskellige opfattelser og hinandens modsætning imellem de to guitarister i bandet: Franz Beckerlee, som den moderne og en stærk tilhænger af avantgarden indenfor jazz, hvilket resulterer at han vil synge og spille som en dansk klon af Jimmi Hendrix. Kim Larsen (lune larsen - den mand har humor), er derimod strækt inspireret af den danske højskolesangbog og betragter blot instrumenterne som et ekstra krydderi.
Det kan jo sige sig selv, at det er denne forskel imellem de forskellige opfattelser blandt de to alfa hanner, som er med til at skabe den gnist og den uenighed som bl.a. er en af grundene til bandet ikke eksisterer mere. Men lad det ligge.
Filmens største scoop er udover at man skifter mellem de forskellige interviews, at man får de eksterne folk som pladeselskabsdirektører mm, integreret så godt i filmen at man blot tænker, nå ja, det skal der også med for at samle hele historien.
Overordnet set, hvis der skal gives en karakter, såfrem man overhovedet kan give dokumentarfilme karakter udfra de samme kriterier som almindelige spillefilm, så er der ingen tvivl om at denne film kan klare en tur på det store lærred (her kan drengene godt glemme alt om jeres ussele screeners på jeres 21"). Filmen er utroligt godt klippet, enhver af de andre bandmedlemmers kommentare er ufattelige sjove, filmen giver et råt og usødet billede af hvordan det foregik samtidigt med at man får en lærerig leksion i hvordan verden dengang hang sammen. Se det er klasse. Filmen er instrueret af Anders Østergaard, som instrueret den mesterlige Mig & Tintin.
Selve filmen vil have relevant for de fleste og de fleste vil få meget ud af filmen og modsat Rocket Brothers (dokumentar om Kashmir), så får filmen her præmiere i 31 biografer landet over, så det burde være muligt at komme til at se denne film, hvilket man burde unde sig - det er ufatteligt så lang tid siden jeg har set noget ligeså begavet som dette. Derfor er karakteren også
Gasolin - Dansk dokumentar - præmiere 10 marts
