Kashmir - The Curse Of Being A Girl // No Balance Palace
: 22 aug 2005, 11:37
Topic henviser til Ugens Uungåelige på P3
Kashmir - The Curse Of Being A Girl fra albummet No Balance Palace
Er Kashmir ved at holde udsalg eller er de ved at indstille sig til Årets Danstop udgivelse?
I sin tid, da Kashmir stadig var pur-unge, leverede de noget af det bedste danske rock-musik, til dels punk, i mine øjne. Ikke mange danske eller udenlandske band har skrevet bedre sange og leveret mere langtidsholdbare albums end Kashmir gjorde med Travelogue og Cruzential, fra 1994 og 1996.
Jeg søger stadig efter svaret på hvad der fik dem til at lave en så markant ændring i stilen med udgivelsen af The Good Life fra 1999. Et eller andet gik der ihvertfald skævt. For både det album og Home Dead fra 2001, kunne lige så godt have noget Mr. Saybia, havde komponeret og lagt stemme til. Det blev kvalmende commercielt over i det nærmest tuderock som Saybia senere leverede. Det er her det skal understreges at når jeg hører disse sange i radioen, får jeg lyst til at skære min arm af, bare for at have noget at slå folk med.
Med de udgivelser fik Kashmir et noget bredere publikum. De fik de ældre med samtidig med at de ramte et ungt teenage-kvindeligt publikum, der som de fleste ved får dådyrøjne så snart man synger om afsavn i så høj en tone at nærmest kun hunde kan høre det. De to udgivelser fra 1999 og 2001 står som stærk kontrast til de første to albums. Det er simpelthen noget af det ringeste musik inden for den danske kulturelle musikbuffet. Nok mest fordi Kashmir var hvad de var og hvad de blev til.
Så kom Zitilites i 2003. Der var en iltindsprøjtning til noget af det gamle, fra især Cruzential-albummet hvad angår det musikalske, med nogle elektroniske opdateringer. Jeg var glad og tænkte at de nu havde fundet det igen som jeg havde faldet for tilbage i 1994. Vokalen havde dog stadig væk det Saybia-epidemien over sig, men vaccinen var her en mere melankolsk og vred lyrik. Så tonelejet kunne jeg leve med når nu både musik og tekst nærmest var tilbage ved det gamle. Rocket Brothers og The Aftermath blev også habile Boogie-succeser, så indtjeningen burde ihvertfald have været der. Hvis incitamentet for stilskiftet i sin tid havde været at tjene flere penge, så var det sandsynligvis opnået her, sammen med at bibeholde den gamle nerve.
De nye album der udkommer her til oktober har så en nye producer bag sig. De snakkede højt og flot om Tony Visconti, som havde arbejdet sammen med T-rex og David Bowie tilbage i 1970'erne og 80'erne. Sidstnævnte gjorde mig en anelse skeptisk, men ok, nu var og er David Bowie et sumbol og mindesmærke fra et årti, hvor der ellers var nok musikstilarter at vælge imellem. Kasper Eistrup forklarede om de nye måder de havde arbejdet på og hvordan opsøgningen af de følelser der skulle til for at skrive numrerne havde været tilsidesat for istedet at lade dem komme til gruppen i skriveprocessen. Superoplæg og ej mere tuderock. Lad os så høre lortet.
Musikken var, som Hr. Eistrup også beskrev, mere tråd, mere rodet og mere støj. FEDT! Så begyndte sangen og desværre var det en klagesang som før. Heldigvis ikke helt som før, men tager man en blanding af The Good Life og Zitilites, så rammer man nok ikke helt ved siden af. Jeg undrer mig over hvor den omtalte fornyelse var henne. Godt nok havde han også nævnt i interviewet at man stadig kunne høre det var dem, men at de havde taget en hel ny retning. Jeg tror den vej var meget kort, evt blind, for fornyelsen på det tekstmæssige kunne jeg ikke finde. Single og album skal nok blive et hit, men Kashmir som de startede er der ikke meget af.
Der lyder for meget af det gamle, fra nogen som proklamere et stilskifte. Det mangler nerve og skarphed, når der annonceres at lyden er mere "tråd"...
Hvis dette er stilen i det nye album så er det ikke en udgivelse jeg glæder mig til. Ej heller vil jeg at være at finde i musikbutikken på udgivelsesdagen. Tror bare jeg vil nøjes med at købe en enkelt god single hvis den skulle forefindes.
Retfærdigvis skal det siges at jeg kun har hørt nummeret en gang, mens jeg var ude og køre. Så om det har en vinkel jeg ikke lige har opfanget, så skal det nok blive rettet, hvis jeg finder en sådan senere
Kashmir - The Curse Of Being A Girl fra albummet No Balance Palace
Er Kashmir ved at holde udsalg eller er de ved at indstille sig til Årets Danstop udgivelse?
I sin tid, da Kashmir stadig var pur-unge, leverede de noget af det bedste danske rock-musik, til dels punk, i mine øjne. Ikke mange danske eller udenlandske band har skrevet bedre sange og leveret mere langtidsholdbare albums end Kashmir gjorde med Travelogue og Cruzential, fra 1994 og 1996.
Jeg søger stadig efter svaret på hvad der fik dem til at lave en så markant ændring i stilen med udgivelsen af The Good Life fra 1999. Et eller andet gik der ihvertfald skævt. For både det album og Home Dead fra 2001, kunne lige så godt have noget Mr. Saybia, havde komponeret og lagt stemme til. Det blev kvalmende commercielt over i det nærmest tuderock som Saybia senere leverede. Det er her det skal understreges at når jeg hører disse sange i radioen, får jeg lyst til at skære min arm af, bare for at have noget at slå folk med.
Med de udgivelser fik Kashmir et noget bredere publikum. De fik de ældre med samtidig med at de ramte et ungt teenage-kvindeligt publikum, der som de fleste ved får dådyrøjne så snart man synger om afsavn i så høj en tone at nærmest kun hunde kan høre det. De to udgivelser fra 1999 og 2001 står som stærk kontrast til de første to albums. Det er simpelthen noget af det ringeste musik inden for den danske kulturelle musikbuffet. Nok mest fordi Kashmir var hvad de var og hvad de blev til.
Så kom Zitilites i 2003. Der var en iltindsprøjtning til noget af det gamle, fra især Cruzential-albummet hvad angår det musikalske, med nogle elektroniske opdateringer. Jeg var glad og tænkte at de nu havde fundet det igen som jeg havde faldet for tilbage i 1994. Vokalen havde dog stadig væk det Saybia-epidemien over sig, men vaccinen var her en mere melankolsk og vred lyrik. Så tonelejet kunne jeg leve med når nu både musik og tekst nærmest var tilbage ved det gamle. Rocket Brothers og The Aftermath blev også habile Boogie-succeser, så indtjeningen burde ihvertfald have været der. Hvis incitamentet for stilskiftet i sin tid havde været at tjene flere penge, så var det sandsynligvis opnået her, sammen med at bibeholde den gamle nerve.
De nye album der udkommer her til oktober har så en nye producer bag sig. De snakkede højt og flot om Tony Visconti, som havde arbejdet sammen med T-rex og David Bowie tilbage i 1970'erne og 80'erne. Sidstnævnte gjorde mig en anelse skeptisk, men ok, nu var og er David Bowie et sumbol og mindesmærke fra et årti, hvor der ellers var nok musikstilarter at vælge imellem. Kasper Eistrup forklarede om de nye måder de havde arbejdet på og hvordan opsøgningen af de følelser der skulle til for at skrive numrerne havde været tilsidesat for istedet at lade dem komme til gruppen i skriveprocessen. Superoplæg og ej mere tuderock. Lad os så høre lortet.
Musikken var, som Hr. Eistrup også beskrev, mere tråd, mere rodet og mere støj. FEDT! Så begyndte sangen og desværre var det en klagesang som før. Heldigvis ikke helt som før, men tager man en blanding af The Good Life og Zitilites, så rammer man nok ikke helt ved siden af. Jeg undrer mig over hvor den omtalte fornyelse var henne. Godt nok havde han også nævnt i interviewet at man stadig kunne høre det var dem, men at de havde taget en hel ny retning. Jeg tror den vej var meget kort, evt blind, for fornyelsen på det tekstmæssige kunne jeg ikke finde. Single og album skal nok blive et hit, men Kashmir som de startede er der ikke meget af.
Der lyder for meget af det gamle, fra nogen som proklamere et stilskifte. Det mangler nerve og skarphed, når der annonceres at lyden er mere "tråd"...
Hvis dette er stilen i det nye album så er det ikke en udgivelse jeg glæder mig til. Ej heller vil jeg at være at finde i musikbutikken på udgivelsesdagen. Tror bare jeg vil nøjes med at købe en enkelt god single hvis den skulle forefindes.
Retfærdigvis skal det siges at jeg kun har hørt nummeret en gang, mens jeg var ude og køre. Så om det har en vinkel jeg ikke lige har opfanget, så skal det nok blive rettet, hvis jeg finder en sådan senere
