Denne her kunne have endt i brokketråden for jeg skulle køre det sidste tog i dag mod Køge. Toget skulle afgå 00.46, men på grund af linie B+ var forsinket, så kom jeg afsted næsten tyve minutter for sent.
Med fyraftenstoget og med den viden, at der ville holde en dødsyg Mercedes taxa og vente på at køre mig hjem, når jeg ankom til Køge.
Ikke nok med at B+ var forsinket og for de togsagkyndige en gammel Reno, men der var også så meget tåge på strækningen, at jeg godt nok kunne give fuld gas, men det ville være for uforsvarligt, da sigtbarheden flere steder var ned til omkring 10 meter.
Som lokomotivfører har jeg ansvaret for, at jeg kan se, hvad der sker på skinnerne og det kan man ikke i ærtetyk tåge med 120 km/t, så jeg blev yderligere lidt forsinket inden jeg kunne ankomme til Køge.
Det var så alt det, der pegede imod brokketråden. Til gengæld holdt der ikke en kedelig Mercedes og ventede. Der holdt en af de onde Chrystler 300C dieselgangstere og ventede.
Godt nok en lækker bil. Svulmende former som en østtysk gymnastikpige og en kølergrill, så stor at selv hajen fra Dødens gab ville kigge en ekstra gang.
Så ledes endte en sen aftenvagt alligevel lykkeligt for lille mig
..