Chart Attack

Lokefar skrev:Desuden er det her skriftligt og da 80% (vidst nok) af sprog er kropssprog er det formentlig svært at vurderer tonen herinden.

Hallo mester, det der massage-apperats-psykologi du skal starte på er da slet ikke noget for dig. Du skal over til mig istedet

Tråden her kan da sagtens forblive åben. Bare ytre din egen mening, lad være med at kommentere andres valg og udsagn. Citer andre hvis du har en holdning til udsagnet men lad være med at gå efter personen. Hvor svært kan det være? Desuden er det i bund og grund folks eget valg.

Endeligt, kan jeg da lige understrege at grunden til jeg vælger fra er ikke fordi det er "for personligt". Jeg vil til hver en tid give en nyre/blod til familie eller en anden der er uhelbredeligt syg medmindre de får lige netop mit organ. Familie-relationer vil jeg da heller aldrig betænke mig til - klart nok. Som en stand-up komiker (tror det var Hartmann) engang udtalte det. Det er da ikke fedt at sidde i skyerne efter at være blevet tonset ihjel af en spritbilist og se vedkommende leve videre fordi han fik ens organ...

QrazyLeg skrev:

Lokefar skrev:Desuden er det her skriftligt og da 80% (vidst nok) af sprog er kropssprog er det formentlig svært at vurderer tonen herinden.

Hallo mester, det der massage-apperats-psykologi du skal starte på er da slet ikke noget for dig. Du skal over til mig istedet

Civilingeniør i Industri og Produktion og så over til Sundheds CVU... Well tror jeg har passeret dig

Jeg er også tilmeldt med fuld tilladelse, og har været det de sidste 22 år, og min familie er selvfølgeligt informeret og indforstået med det.

Har selv været tilmeldt og bloddonor i de sidste 3 år - og kan da kun opfordre andre til at også være det

De fleste arbejdspladser jeg har hørt om giver de faktisk betalt fri for at give blod, så det er ikke noget der koster - og så kan man jo lige få en lille én inden man skal tilbage på jobbet

Ville bare lige rykke denne op i toppen til en påmindelse
Jeg synes jeg selv ville beslutte det inden det for sent, forældre har sikkert endnu svære ved det.
Og istedetfor at gå om den varme grød, så må man beslutte sig

Og ja det da muligt at en forpulet ryger får din lunge, men samtidig redder du måske en hjertepatient og en med kræft.

Der er selvfølgelig mulighed får at fravælge de organer man har for kært.

en forpulet ryger..?

Hold da op.

Ja jeg så da også at mine lunger gik til en ikke-ryger og min lever til en ikke-alkoholiker. Men ak, det bestemmer man jo ikke.

Jeg er faktisk blevet organdoner inden for det sidste 1½ års tid.
Jeg bliver aldrig bloddoner. Jeg er skrækslagen for nåle og selvom det måske er egoistisk tænkte, så vil jeg alligevel mene at jeg synes ikke jeg skal sidde stiv af skræk i dagene op til hver eneste tapning.

Dette er et emne, som jeg brænder meget for. Det er for mange et svært spørgsmål at tage stilling til, men ikke desto mindre er det vigtigt at gøre, idet mange undersøgelser peger på, at der kunne være doneret flere organer til patienter, der har behov for det (som dermed kan redde deres liv) end der i virkeligheden bliver - fordi vedkommende, de skal "tages" fra ikke har været tydelig i sin udmelding omkring sin holdning til det, og det derfor har været vedkommendes pårørende, der har skulle tage stilling til det.

Man sætter ihvert fald sine pårørende i et frygteligt dilemma, hvis man ikke har taget stilling selv, så de skal vælge for én, hvis det skulle komme dertil. Der er i øvrigt tre måder at tage stilling på; at tilmelde sig organdonorregistret, at bære det røde kort på sig, og at melde klart ud til sine nærmeste hvad ens holdning er (og i øvrigt håbe på, at de vil respektere det). Kun førstnævnte bliver registreret officielt, så derfor er de godt 12% af den danske befolkning, der er tilmeldt organdonorregistret, ikke nødvendigvis repræsentativt for den samlede danske befolknings holdning.
(i øvrigt kan man også tilmelde sig organdonorregistret, hvor man vælger at modsætte sig at ens organer bliver doneret. De 12% er altså folk, der både har sagt ja og nej).

Jeg har valgt at være både knoglemarvs-, organ- og bloddonor. Det har jeg det godt med, og det er jo egentlig det, der må være det vigtigste for den enkelte.

Er selv bange for nåle, men valgte at jeg også gerne ville være bloddoner for at hjælpe andre.

Da jeg skulle testes, fandt de ud af min blodtryk var alt for højt 193/125
Så blev aldrig bloddonor, men tager medicin for det i dag. Og har nok skaffet mig selv en 5-10 år mere at leve i der.
Så fortryder ikke min beslutning.

Jeg skal ikke sige hvad der rigtigt eller forkert.
Men jeg kan godt fortælle at jeg er tilmeldt donor registret.

Og det er en helt personlig sag, hvorvidt man vil donere sine organer, og andre ting, når man en dag ikke længere har brug for dem.

Men det undrer mig, at der er nogen der ikke tager stilling, fordi de ikke ved "hvilke typer der modtager organerne".
Jeg går her udfra, at man ikke vil donere organer til, forbrydertyper, folk med anden trosretning, åndssvage eller andre der skiller sig ud,
men gerne til alle andre "normale" mennesker.

Lad os sige, at disse personer selv kom i situationen, at de ikke kunne overleve uden et nyt hjerte.
Med transplantationer, er det ikke kun et spørgsmål om "plads i køen".
Det handler i høj grad om, at organet passer til modtageren.
Well, Du står i den omtalte trælse situation, og der er kun én i hele verden der kan hjælpe dig.
Han er tilfældigvis en dømt kvinde og børne mishandler, der altid har handlet med narko, og iøvrigt stod bag bombningen af Londons Subway...
Han er død under et flugt forsøg... MEN DU VIL IKKE MODTAGE HANS HJERTE, kun fordi Du heller ikke ville GI´ ham dit i omvendte tilfælde...?

Er det sådan det skal forstås?
Hellere dø, end få hjælp af én af de uheldige typer (definitions spørgsmål hvem disse typer er...) ?

...

Plys - det nye kuld skrev: Han er tilfældigvis en dømt kvinde og børne mishandler, der altid har handlet med narko, og iøvrigt stod bag bombningen af Londons Subway...
...

OG en forpulet ryger!

goafreak skrev:OG en forpulet ryger!

Lol, der er da godt nok en der føler sig ramt der

On topic, ja jeg er organ donor og har været det i mange år, og min familie er indforstået med det.

Jeg forstår så ikke dem der skriver de ikke kan tage stilling til det fordi de er 14 eller 16 år, men det er jo folks egen beslutning.